Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Stueluft (Fugtighed). 107 Man vil let kunne forstaa, at Tidsmaalet for, at en tilstrækkelig Udtørring af en Nybygning er naaet ikke kan bestemmes igennem en almindelig gæl- dende Tidsbestemmelse, men at den maa være for- skellig for hver enkelt Nybygning. Bygningens Stør- relse, Bygningsemnernes Beskaffenhed, Aarstiden og Vejrligets Beskaffenhed, Bygningens Omgivelser og mange andre Omstændigheder komme her i Be- tragtning. • Derfor bør Tilladelsen til at bebo Ny- bygninger altid gøres afhængig af et sagkyndigt Skøn. Den for Sundheden skadelige Indflydelse, som en fugtig Bolig har, er betinget af flere Omstændig- heder. Ventilationen bliver formindsket ved, at Væg- gens Porer blive opfyldte af Vand; vort Legemes Egenvarme bliver stadig udsat for Varmetab ved at maatte afgive Varme til de vaade og kolde Vægge, der virke baade ved at være bievne bedre Varme- ledere og ved den Kulde, de frembringe ved Vandets Fordampning, som man kan sammenligne med Virk- ningen af at bære vaade Klæder. Er Væggen engang bleven fugtig, bidrager den selv til at forøge Fugtig- heden. Den frembyder en meget stor Fordamp- ningsflade; til Fordampning fordres Varme; denne Varme tages fra de nærmeste Omgivelser. Væggen, som er kold, virker fortættende paa det nærmest Væggen værende Luftlag, der afgiver sin Fugtighed i Form af Vand (Dug) til Væggen, der saaledes bliver en stadig Kilde til fornyet Fugtighed. Skim- ei'ter min Overbevisning storligen fejl. Der vil selvfølgelig i Væggenes Yderflade altid dannes en Del kulsur Kalk, men Dannelsen af den paa den Maade, som giver Muren Styrke, maa stanse tidlig. Derfor kan jeg ikke Andet end give Pettenkofer Medhold i, at Ildgryderne væsenlig virke ved deres Varme, ikke ved deres Kulsyre.“