Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Stueluft (kunstig Ventilation). 109 De samme Fænomener gentage sig i Ventila- tions- og Skorstensrør. Den varme Luft bliver hævet af den efterstrømmende koldere og derved dreven op igennem Røret. Jo koldere (tungere) den atmosfæriske Luft er udenfor Rørene og jo varmere (lettere) Luften er inde i Rørene, desto hurtigere vil den. koldere Luft trænge ind i Rørene og fortrænge den varmere; jo mindre Forskellen er imellem den ydre Lufts Temperatur og den i Rørene indeholdte Lufts, desto langsommere vil Bevægelsen være, og tænker man sig den ydre Luft varmere end Rørluften, vil Luftbevægelsen finde Sted i modsat Retning; thi Be- vægelsen foregaar jo efter Tyngdens Love. Herefter vil det være klart, at Luftens Be- vægelseshastighed i de nævnte Rør afhænger af Temperaturforskelle!! imellem den uden- for og inde i Rørene værende Luft og af Rørenes Højde, thi jo højere Røret er, desto større vil Faldh.astigh.eden være. Trækken i et Skorstens- eller Ventilationsrør staar altsaa i et bestemt Forhold til dets Længde og Luftens Temperaturforskel i og udenfor Røret. Ved at forøge Rørets Dimensioner (Tværsnittet) forøges den Luftmængde, der sættes i Bevægelse. Den almindeligst benyttede kunstige Ventilation i vore Beboelsesrum sker ved vore saakaldte Kakkel- ovne, naar de ere Vindovne. De ere imidlertid meget uøkonomiske, hvorfor de i den senere Tid ere bievne afløste af de saakaldte Magasinovne, som dog kun ventilere, saalænge Spjældet er aabent, hvilket, som bekendt, kun er Tilfældet saalænge, indtil Ovnen er bleven varm, hvad der betinger Besparelsen af Brændsel, hvorfor det er indlysende, at der da ad andre Veje bør sørges for den fornødne Luftfornyelse. I Almindelighed ere saa vel Vind- som Magasinovne