Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

130 Varme (Centralopvarmning). 4) sparer man det Rum, som Kakkelovnene vilde have optaget; 5) er Centralopvarmningen økonomisk; 6) opnaas den største Fordel ved at kunne forene en hensigtsmæssig Ventilation med Centralopvarm- ningen. Opvarmningen kan ske enten ved Luft, Damp eller Vand. Anvendes ophedet Luft, findes Varmegiveren i det saakalclte Varmekammer, hvorfra den varme Luft igennem Rørledninger ledes til de Rum, der skulle opvarmes. Varmekammeret ligger under disse Rum. Da Hensigten er at udnytte Varmen fra Varmegiveren det mest mulige, giver man den meget store Varmeflader, forsyner den med Straaleribber (Pindsvineform) og tilbageholder Forbrændingsgassen saalænge i de snoede Rør i Varmekammeret, indtil de have afgivet deres meste Varme til dette. Varmegiveren maaikke blive glødende, og Skor- stensrøgen maa mider ingen Omstændigheder kunne trænge ind i Varmekammeret. Det er endvidere af Vigtighed at anbringe Varmegiveren saaledes, at Ind- fyringen og Rensningen af samme kan ske udenfor Varmekammeret. Iagttages dette ikke, ville Røg, Aske, Støv og Sod kunne trænge ind i de Rum, der skulle opvarmes. Varmekammeret maa ikke være for stort, da den opvarmede Luft skal forlade det uden at have været for længe i Berørelse med Varmegiverens op- hedede Overflade, men paa den anden Side dog saa rummeligt, at det med Lethed kan renses for Støv og Smuds, som den udefra indtrængende Luft altid fører med sig. Den i Værelset indstrømmende Luft maa ikke have en Temperatur over 50° C. For at overholde denne