Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
92 Larverne æder af de unge Frugter og kan paa denne Maade gjore megen Skade. De angrebne Hoveder kan kjendes fra de sunde paa, at de hurtigt visner. Larverne forpupper sig mellem de visne Blomster, og efter kort Tids Forlob kommer Billen frem (i Slutningen af Juli) og frembringer sandsynligvis endnu samme Aar en \ u/ ny Generation, hvorfor det vil være heldigt, sJL/ om Kløvermarkerne paa dette Tidspunkt er L/MTV. slaaede. Ved den sædvanlige Høsttid af KLø- veren er Larven fuldvoxen; det tilraades derfor at slaa Kloveren noget tidligere end sædvanligt, apricans. da tarverne saa muligvis kan hindres i deres videre Udvikling ved den i Stakken frembragte Varme. Hvis Billerne udvikles her, har man ogsaa ment, at Manglen paa Plads vil bevirke, at deres Vinger ikke bliver tilstrækkelig udviklede, saa at de hindres i at komme ud og lægge Æg. Der vides intet sikkert om, hvor Over- vintringen finder Sted; formodentlig kan Billerne over- vintre I I Hrbst. baade i Kløverstubben og i det indhøstede Hø. Vikkebælge lever Apion (raccae Grm. Kløverstængler gnaver Apion seniculuin Krb. og A. virens F r ø b i ] 1 e r (Bruchus). Frøbillerne danner en Familie, der er meget nærbe- slægtet med Snudebillerne, men deres Snude er ikke forlænget. Larverne ligner smaa Smidebillelarver. Billerne er smaa, bredt ægformede, næsten firkantede, flade paa Ryggen og hvælvede paa Bugen. Hovedet holdes lodret og bærer foran Øjnene et Par svagt kileformede Føle- horn. Ferbrystet er mere bredt end langt, fortil smalt, bagtil bredt, og slutter nøje til Dækvingerne, der er tæt haarede og ikke meget længere end de to Vingers Bredde. Bagtil er Vingerne afskaarne, saa Bagkropsspidsen er fri. Benene er svage, og ligesom Snudebillerne lader de sig falde, naar de tror sig i Fare.