Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

98 Jordlopper (Haltica) er smaa ægformede eller elliptiske Guldbiller med stærkt fortykkede Baglaar. Bagbenene er nemlig Springben, ved Hjælp af hvilke de let kan komme fra én Plante til en anden, uden at de behøver at berøre Jorden, paa hvilken de ikke er egnede til at færdes, da denne vilde klumpe sig under deres filtede Fodsaaler. Larverne er bløde med et haardt Hoved og 3 Par korte Ben. Den største Skade forvoldes i Reglen af de fuldtud- viklede Biller, der navnlig angriber Kimplanter af de Kors- blomstredes Familie. Særlig i varme, tørre Somre kan Jordloppeangreb blive meget følelige; stærke Regnskyl vil i Reglen fordrive dem. I det Følgende omtales de vigtigste Arter, der gjør Skade paa vore Marker. Kaal-Jordloppen (Haltica oleracea L.) er en elliptisk, stærkt hvælvet, blaalig grøn, metalglinsende Jordloppe af 4—5 Mm.s Længde og lidt over ll/2 Mm.s Bredde. Fodleddene og Følehornene er sorte; paa Over- siden er den fint og tæt punkteret. Larverne naaer en Længde af 6 Mm. og er sortebrune med sort, glinsende Hoved. Set fra Siden faar de et regelmæssig takket Udseende, fordi der paa hver Ring findes to Rækker mørke Vorter, der hver bærer et Børstehaar. Paa den sidste Ring findes der et Par Vorter, som de kan skyde sig frem med. Billerne overvintrer i Jorden og kommer frem om Foraaret; de opsøger strax Kimplanter eller i hvert Til- fælde ganske unge Planter, især af de Korsblomstredes Familie: Kaal, Raps, Radiser, Levkøjer 0. s. v., men skal dog ogsaa kunne angribe Ærter og Beder. De æder her Kimbladene og Kimknoppen eller de ganske unge Blade og kan saaledes gjøre ganske overordentlig stor Skade. Efter kort Tids Forløb lægger nu Hunnerne Æg, dog 1 Reglen ikke paa de af dem selv beboede Planter, der, af- bladede, som de er, ogsaa vilde yde ringe Næring til