Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Ill samling af Larverne kan med Held benyttes, navnlig medens Planterne endnu er unge. Bestroning med Sod skal ogsaa kunne redde selv temmelig medtagne Marker. Træhvepsene (Uroceridae). Træhvepsene har et langt Læggerør, med hvilket de borer Hul i Træ eller Straa, hvor de derpaa lægger deres Æg. Træhvepsenes Larver er hvide og biode, uden Bagkrops- fødder, men med 3 Par uleddede Brystfødder, hvilke dog mangler hos den nedenfor omtalte Træhveps. De fleste Træhvepse anbringer deres Æg i træagtige Planter, mest Naaletræer, i hvis Ved Larverne borer dybe Gange. For- pupningen foregaar et Stykke indenfor Overfladen, og det fuldtudviklede Insekt baner sig da Vej ud i det Frie gjennem et af det selv gnavet Flyvehul. Halmlivepsen {Cephus pygmæus L). Halmhvepsen er en slank, 6—8 Mm. ]ang Træhveps med et stort Hoved, der ved en dyb Indskæring er skilt fra Kroppen. Øjnene er meget store og fremspringende. Farven er glinsende sort med gule Tegninger: paa Bag- kroppen findes saaledes gule Tværbaand. Larven er fodks, blod, glinsende gullighvid, med dybe Indsnit mellem Ringene. Den er tykkest fortil: navnlig er de tre forreste .Ringe tykkere end de ovrige, og er forsynet med et lille, nedadrettet Hoved. Længden er 8—9 Mm. I Maj og Juni kan man træffe Hvepsen siddende paa Axene af Græs og Korsorter. Hunnen lægger sine hvide, ovale Æg (12—15) enkeltvis paa Rug-, Hvede- og Byg- planter eller Græsser; ved Hjælp af Læggebraadden an- bringer den dem i det øverste Knæ paa disse Planter. Naar Planterne al Sne eller al andre Grunde er bievne for- sinkede i deres Væxt, er de for lave til, at Hvepsen med sin Læggebraad kan naa ned til det øverste Knæ. Den gjor da liere mislykkede Forsag paa at lægge Æg, hvorved