Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

117 Stængelmøllet eller Hvidaxmollet (Oxenheimeria taurella W. V.). Stængelmøllets Larve bliver 17—21 Mm. lang. De unge Larver er grønlige med brune Længdestriber paa Ryggen; efter Overvintringen bliver de benfarvede. Ho- vedet, der er meget lille, er noget mørkere; over de smaa, sorte Aandehuller findes der som Rest af de tidligere Længdestriber en mere eller mindre tydelig mørk Stribe. I Juli Maaned flyver Sommerfuglen og lægger sine Æg enkeltvis paa Græs. Larven æder sig ind i Hjærtet af de unge Skud. Den træffes hyppigt paa Vintersæd, hvorhen den maa være vandret fra Græs i Nærheden; maaske kan dog ogsaa nogle senere udviklede Sommerfugle have lagt deres Æg paa Vintersæden. Fra Tyskland berettes om Larvens Angreb paa den unge Vintersæd; Planterne bliver fortykkede og Hjærtebladet gulligt og vredet. Paa denne Maade odelægger de om Efteraaret en Mængde Planter og overvintrer derefter i Hjærtet af en Plante. Om Foraaret tager de atter fat paa deres Ødelæggelsesværk, idet de vandrer fra den ene Plante til den anden. Dette Foraars- angreb giver sig tydeligere tilKjende end Efteraarsangrebet og er ofte iagttaget her i Landet. Paa den Tid, Kornet skrider, ser man hyppigt Planter, der bliver tilbage, idet Larven har overgnavet Straaet over øverste Knæ; eller man ser et vissent Ax komme mere eller mindre frem af Skeden; trækker man i Straaet, er dette löst eller gaar let over paa det ovenfor nævnte Sted. Planter, der angribes senere, skrider paa normal Maade, men Axene faar da et unormalt, forpjusket Udseende, hvorved de kan kjendes fra de friske. Skærer man de angrebne Stængler op, finder man sjældent Larven, der gaar fra en Plante til en anden. Den kryber ind indenfor den øverste Skede og gnaver sig ind i Straaet over øverste Knæ; herfra æder den sig nu ned igjennem Straaet, idet den gnaver Tværvæggene igjennem paa samme Maade som Halmhvepsen. Sin Bane betegner den ved sit Gnav; Straaet bliver ligesom skrabet af ind-