Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
Stængelmøllet eller Hvidaxmollet (Oxenheimeria
taurella W. V.).
Stængelmøllets Larve bliver 17—21 Mm. lang. De
unge Larver er grønlige med brune Længdestriber paa
Ryggen; efter Overvintringen bliver de benfarvede. Ho-
vedet, der er meget lille, er noget mørkere; over de smaa,
sorte Aandehuller findes der som Rest af de tidligere
Længdestriber en mere eller mindre tydelig mørk Stribe.
I Juli Maaned flyver Sommerfuglen og lægger sine Æg
enkeltvis paa Græs. Larven æder sig ind i Hjærtet af de
unge Skud. Den træffes hyppigt paa Vintersæd, hvorhen
den maa være vandret fra Græs i Nærheden; maaske kan
dog ogsaa nogle senere udviklede Sommerfugle have lagt
deres Æg paa Vintersæden. Fra Tyskland berettes om
Larvens Angreb paa den unge Vintersæd; Planterne bliver
fortykkede og Hjærtebladet gulligt og vredet. Paa denne
Maade odelægger de om Efteraaret en Mængde Planter og
overvintrer derefter i Hjærtet af en Plante. Om Foraaret
tager de atter fat paa deres Ødelæggelsesværk, idet de
vandrer fra den ene Plante til den anden. Dette Foraars-
angreb giver sig tydeligere tilKjende end Efteraarsangrebet
og er ofte iagttaget her i Landet. Paa den Tid, Kornet
skrider, ser man hyppigt Planter, der bliver tilbage, idet
Larven har overgnavet Straaet over øverste Knæ; eller
man ser et vissent Ax komme mere eller mindre frem af
Skeden; trækker man i Straaet, er dette löst eller gaar let
over paa det ovenfor nævnte Sted. Planter, der angribes
senere, skrider paa normal Maade, men Axene faar da et
unormalt, forpjusket Udseende, hvorved de kan kjendes fra
de friske. Skærer man de angrebne Stængler op, finder
man sjældent Larven, der gaar fra en Plante til en anden.
Den kryber ind indenfor den øverste Skede og gnaver sig ind
i Straaet over øverste Knæ; herfra æder den sig nu ned
igjennem Straaet, idet den gnaver Tværvæggene igjennem
paa samme Maade som Halmhvepsen. Sin Bane betegner
den ved sit Gnav; Straaet bliver ligesom skrabet af ind-