Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

134 Jordugler (Knoporme) (Ag rotis). Af disse findes der flere Arter, der baade i Udseende og Levemaade stemmer temmelig nøje overens, og som derfor her vil blive behandlede under Et. De vigtigste af disse Arter er: Vintersæduglen (/I. segetum Tr.), Ypsilonuglen (A. exclamationis L.) og Hvedeuglen *) (A. TriticiL.}. Jordugler kaldes disse Sommerfugle, fordi deres Larver udelukkende, i hvert Tilfælde om Dagen, arbejder under Jorden: ogsaa i Henseende ti] deres Udseende kan denne Benævnelse være passende, da de er jordfarvede. De ud- voxede Larver kan blive indtil 50 Mm. lange og er valseforrnede. Farven er graalig med kun lidet iøjne- faldende Tegning. Smaa mørkere, glinsende Hornskjæl, hvert med et Børstehaar, er fordelte regelmæssig paa Leddene, saaledes at de paa Ryggen danner 4 Længde- rækker og paa Siden 2, idet én Række ligger over de sorte Aandehuller, én under dem. Over Fødderne og paa Bugen findes ogsaa flere Rækker, der dog kun ved Glans ikke ved Farve adskiller sig fra Bunden. Karakteristisk for Larverne er den Maade, hvorpaa de ruller sig sammen, nemlig som en Spiral med Hovedet i Centrum. Sommer- fuglene adskiller sig fra alle andre Ugler ved, at de under Hvilen ikke holder Vingerne tagstillede men derimod lodret ligesom Dagsværmerne. Forvingerne er askegraa eller brunlige; Bagvingerne hos Hannerne snehvide, hos Hunnerne brunliggraa. Sommerfuglene kan træffes hele Sommeren igjennem fra Maj til ind i September, dog mest i Juni—Juli. De flyver om Aftenen. Æglægningstiden retter sig efter Flyve- tiden (dog lægges de fleste Æg i August), hvorfor Larver *) Hvedeuglen kan ogsaa lægge sine Æg i Axene af Kornsorterne; dens Larve lever da paa samme Maade som Kvikuglens. Dette opdagede Linné allerede 1750. 11777 optraadte den i saa stor Mængde i Sverrig, at der i nogle Rugax kunde findes 2—3 Larver. (Inder Aflæsningen dryssede Larverne i Massevis af paa Gulvet. Flere Steder i Østrig er disse Larver bemærkede i Hvedeax.