Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

155 mindre. Larven er 3 Mm. lang, i Begyndelsen glasklar, senere gul i forskjellige Skatteringer. Forenden er spids, Bagenden bredere: det næstsidste konkave Led optager det sidste lille firtandede Led. Paa Siderne træder Aande- hullerne frem som smaa fremadrettede Rør. Den ruller sig kredsformig sammen og kan da kaste sig et langt Stykke frem. Puppen er citrongul og c. U/2 Mm. lang. I Maj eller Juni kommer Myggene frem af Jorden, hvor der det foregaaende Aar har været Hvede eller Rug, og her finder Parringen Sted: medens Hannerne bliver paa deres Fødested, drager Hunnerne ud for at opsøge Hvedemarker: i Nødstilfælde tager de til Takke med Rug eller Kvik. I Skumringen kan man se dem sværme om Axene for at lægge Æg; hele Natten igjennem fortsættes dette. Idet Hunnen gjennemborer Avnerne, lægger den 3—10 Æg i hver Blomst; naar der desuagtet ofte kan findes flere Larver sammen, indtil 30, er det, fordi flere Hunner har hjemsøgt samme Blomst. Den enkelte Mygs Levetid er kun et Par Dage, medens Myggesværmene kan holde sig en 6—7 Uger; paa en enkelt Mark holder de sig dog kun c. 14 Dage: fra Axene begynder at skride, indtil Blomstringen begynder. Efter 8 Dages Forløb kommer Larverne ud af Æg- gene, glider ned til Frugtknuden og begynder at suge paa den. Er der mange Larver i én Blomst, bliver denne gold; er der færre, kan der dannes et rigtignok kun lille og ofte vanskabt Korn. I Begyndelsen er Angrebet ikke meget iøjnefaldende, men henimod Hosten giver det sig tydeligt til Kjende. Ved stærkere Angreb kan hele Axet være goldt og tyndt; det holder sig da opret og rager op over de sunde, og efter kort Tids Forlob visner baade Ax og Straa. Ved mindre stærke Angreb dannes der kun Spring i Axene. Efter 3 Ugers Forlob er Larven udvoxet, i Regnvejr lidt tidligere end i tørt Vejr, altid i Juli eller August; den lader sig da falde til Jorden, arbejder sig nogle