Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Foregaaende og skifter ogsaa Farve: er først glasklar, senere
bleg og tilsidst intensiv orangegul; Puppen har samme
Farve. Den lever sammen med den almindelige Hvedemyg
i Hvede- og Rugax, men adskiller sig i Levemaade fra
denne ved, at Hunnen ikke kan gjennembore Avnerne, men
maa skyde Æggene ind mellem disses Spidser, dernæst
ved, at den forpupper sig i Axene, medens hin forpupper
sig i Jorden. Som en Følge heraf kan man bedre værge
sig mod denne end mod hin: en Mængde Pupper vil
nemlig kunne findes mellem Tærskeaflaldet, der derfor
maa brændes og ikke føres paa Møddingen.
Saddelmyggen (Cecidomyia eqyestris Wagn.)
er kirsebærrød, gdt haaret med brune Følehorn. Bryst-
stykket er paa Oversiden sortebrunt, Benene brune. Hun-
nen er 3l/2 Mm. lang, Hannen noget mindre. Larven er
blodrød med kornet Overflade, og Tarmkanalen med dens
Indhold skinner igjennem som en sort Længdestribe;
ligesom hos de to foregaaende Arter staar Aåndehullerne
ud paa Siderne som korte Ror. Larven kan ikke springe;
dens Længde er 4—5 Mm.; Puppen er blodrod, 3 Mm.
lang.
Myggen sværmer, før Hveden skrider (i Maj—Juni);
den lægger sine Æg ved Grunden af det øverste Blad, og
Larven glider da ned i Skeden og anbringer sig over
øverste Knæ; idet den suger paa Straaet, frembringer den
en Fordybning af Størrelse som den selv med ophøjede
Kande; navnlig ved Enderne dannes der en ophøjet Tvær-
vold. Er der flere Larver til Stede, kan Skederne blive
oppustede. Larvens Sugning skal ikke skade*) det an-
grebne Straa, hvorimod den fremkalder en rigeligere Saft-
’) Man har flere andre Exempler paa, at Galledannelse er en
Slags Reaktion, hvorved Planten bliver modstandsdygtig over
for Dyrenes Angreb.