Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
157 Foregaaende og skifter ogsaa Farve: er først glasklar, senere bleg og tilsidst intensiv orangegul; Puppen har samme Farve. Den lever sammen med den almindelige Hvedemyg i Hvede- og Rugax, men adskiller sig i Levemaade fra denne ved, at Hunnen ikke kan gjennembore Avnerne, men maa skyde Æggene ind mellem disses Spidser, dernæst ved, at den forpupper sig i Axene, medens hin forpupper sig i Jorden. Som en Følge heraf kan man bedre værge sig mod denne end mod hin: en Mængde Pupper vil nemlig kunne findes mellem Tærskeaflaldet, der derfor maa brændes og ikke føres paa Møddingen. Saddelmyggen (Cecidomyia eqyestris Wagn.) er kirsebærrød, gdt haaret med brune Følehorn. Bryst- stykket er paa Oversiden sortebrunt, Benene brune. Hun- nen er 3l/2 Mm. lang, Hannen noget mindre. Larven er blodrød med kornet Overflade, og Tarmkanalen med dens Indhold skinner igjennem som en sort Længdestribe; ligesom hos de to foregaaende Arter staar Aåndehullerne ud paa Siderne som korte Ror. Larven kan ikke springe; dens Længde er 4—5 Mm.; Puppen er blodrod, 3 Mm. lang. Myggen sværmer, før Hveden skrider (i Maj—Juni); den lægger sine Æg ved Grunden af det øverste Blad, og Larven glider da ned i Skeden og anbringer sig over øverste Knæ; idet den suger paa Straaet, frembringer den en Fordybning af Størrelse som den selv med ophøjede Kande; navnlig ved Enderne dannes der en ophøjet Tvær- vold. Er der flere Larver til Stede, kan Skederne blive oppustede. Larvens Sugning skal ikke skade*) det an- grebne Straa, hvorimod den fremkalder en rigeligere Saft- ’) Man har flere andre Exempler paa, at Galledannelse er en Slags Reaktion, hvorved Planten bliver modstandsdygtig over for Dyrenes Angreb.