Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
183
og i de følgende Sommermaaneder. Efter nogle Ugers
Forløb begynder Æglægningen, særlig i August, September
eller endnu senere. Æggene, der er runde, glasagtige,
lyse og meget elastiske, lægges i større eller mindre Hobe
i Revner i Jorden, under Græs, Mos eller raadnende Plante-
dele, hvor Solstraalerne ikke kan naa dem. Sneglene fort-
sætter Æglægningen i længere Tid; én Snegl kan i Løbet
af nogle Dage lægge flere Hundrede Æg. Eftersom Vejret
er mere eller mindre gunstigt, udvikles Æggene hurtigere
eller langsommere; er det varmt, kan de udvikles i 3
eller 4 Uger; er det koldere, varer det længere; hyppigt
overvintrer Æggene, navnlig naar de er lagt sent. Man
kan derfor træffe Snegleunger baade om Efteraaaret og
om Foraaret i April—Maj. Æggene er overordentlig sejge
og taaler baade Kulde og Varme; ved stærk Varme skrumper
de ind; men kommer der atter Fugtighed, svulmer de
igjen op. De smaa Sneglelarver, der, naar de slipper ud
af Æggene, er 2 Mm. lange, naar de trækker sig sammen,
10 Mm., naar de strækker Kroppen, adskiller sig kun fra
de voxne ved Storreisen. I den første Tid holder de sig
samlede; snart begynder de imidlertid at spredes, tager
ivrigt Føde til sig og kan være udvoxede efter omtrent 6
Ugers Forløb.
Sneglene dør ikke som Insekterne, naar de har lagt
Æg, men kan blive flere Aar gamle og formere sig flere
Gange, naar Vejret er dem gunstigt. De gjor megen
Skade baade paa Marker og i Haver. I Haverne æder de
Bladene af alle Slags Grøntsager; Jordbær og Frugt spiser
de ogsaa gærne. De Snegle, der gjør mest Skade paa
Markerne, er den nøgne graa Agersnegl (Limax agrestis L.),
der bliver c. 5 Cm. lang, er rodlig graa paa Ryggen og
lysere graa eller hvidlig paa Fodskiven, og Havsneglen
(Succinea putris L.), der har et tyndt, graaligt, spidst Snegle-
hus med en stor Skalmund. Paa Markerne æder de det
unge Korn, Kløver, Roer og Kaal, idet de særlig vælger
de unge, saftige Plantedele; undertiden skal de ogsaa
angribe de underjordiske Plantedele, f. Ex. Kartofler, der