Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
183 og i de følgende Sommermaaneder. Efter nogle Ugers Forløb begynder Æglægningen, særlig i August, September eller endnu senere. Æggene, der er runde, glasagtige, lyse og meget elastiske, lægges i større eller mindre Hobe i Revner i Jorden, under Græs, Mos eller raadnende Plante- dele, hvor Solstraalerne ikke kan naa dem. Sneglene fort- sætter Æglægningen i længere Tid; én Snegl kan i Løbet af nogle Dage lægge flere Hundrede Æg. Eftersom Vejret er mere eller mindre gunstigt, udvikles Æggene hurtigere eller langsommere; er det varmt, kan de udvikles i 3 eller 4 Uger; er det koldere, varer det længere; hyppigt overvintrer Æggene, navnlig naar de er lagt sent. Man kan derfor træffe Snegleunger baade om Efteraaaret og om Foraaret i April—Maj. Æggene er overordentlig sejge og taaler baade Kulde og Varme; ved stærk Varme skrumper de ind; men kommer der atter Fugtighed, svulmer de igjen op. De smaa Sneglelarver, der, naar de slipper ud af Æggene, er 2 Mm. lange, naar de trækker sig sammen, 10 Mm., naar de strækker Kroppen, adskiller sig kun fra de voxne ved Storreisen. I den første Tid holder de sig samlede; snart begynder de imidlertid at spredes, tager ivrigt Føde til sig og kan være udvoxede efter omtrent 6 Ugers Forløb. Sneglene dør ikke som Insekterne, naar de har lagt Æg, men kan blive flere Aar gamle og formere sig flere Gange, naar Vejret er dem gunstigt. De gjor megen Skade baade paa Marker og i Haver. I Haverne æder de Bladene af alle Slags Grøntsager; Jordbær og Frugt spiser de ogsaa gærne. De Snegle, der gjør mest Skade paa Markerne, er den nøgne graa Agersnegl (Limax agrestis L.), der bliver c. 5 Cm. lang, er rodlig graa paa Ryggen og lysere graa eller hvidlig paa Fodskiven, og Havsneglen (Succinea putris L.), der har et tyndt, graaligt, spidst Snegle- hus med en stor Skalmund. Paa Markerne æder de det unge Korn, Kløver, Roer og Kaal, idet de særlig vælger de unge, saftige Plantedele; undertiden skal de ogsaa angribe de underjordiske Plantedele, f. Ex. Kartofler, der