Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
Blærefødder (Physopoda).
Til Blærefødderne hører kun én Slægt: Th rip s*),
almindelig kjendt under Navn af Kolerafluer**). Det er
meget smaa (1 — 2 Mm. lange) traadtynde Dyr, der har
deres Navn af, at de paa det sidste Fodled i Stedet for
Kloer har en Hæfteskive eller Blære. Med deres Mund-
dele frembringer de fine Saar paa Planternes Overhud og
suger Saften ud af Plantevævet. De har fire smalle, ens-
artede, bagtil divergerende Vinger, hvis Rande er forsynede
med lange Fryndser. De lever paa en Mængde forskjellige
Planter, navnlig i Blomsterne; varme Sommerdage er de i
meget livlig Bevægelse og kan da ofte forekomme i store
Sværme, der flyver En lige i Ansigtet og kan blive meget
generende, idet de kryber hen over Huden og endogsaa
finder Vej ind i Haaret. Af de her i Bogen omtalte
Planter er det især Korn, Græsser, Bælgplanter og
Hor, der beskadiges af Blærefødder.
Thrips secalina Lind.
De fuldtudviklede Insekter er rødbrune, Larverne farve-
lose. De træffes ofte i store Mængder paa Hvede, Rug og
Byg, hvor de kan gjøre megen Skade ved at udsuge Kor-
nene. De opholder sig indenfor Skeden og suger paa
denne og tillige paa Axet, hvis dette ikke er naaet ud af
den. Især paa Rug ser man meget hyppig her i Landet An-
greb af denne Blærefod. Har Angrebet fundet Sted inden
Skridningen, ser man større eller mindre Partier af Axet,
*) I den nyere Tid har man rigtignok underafdelt den i flere
Slægter.
**) I Kolerasomren 1853 var de nemlig (som altid i varme Somre)
til Stede i meget stor Mængde, hvorfor Folk antog, de var
Skyld i Koleraen eller i hvert Tilfælde paa en eller anden
Maade stod i Forbindelse med den.