Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
43 Blærefødder (Physopoda). Til Blærefødderne hører kun én Slægt: Th rip s*), almindelig kjendt under Navn af Kolerafluer**). Det er meget smaa (1 — 2 Mm. lange) traadtynde Dyr, der har deres Navn af, at de paa det sidste Fodled i Stedet for Kloer har en Hæfteskive eller Blære. Med deres Mund- dele frembringer de fine Saar paa Planternes Overhud og suger Saften ud af Plantevævet. De har fire smalle, ens- artede, bagtil divergerende Vinger, hvis Rande er forsynede med lange Fryndser. De lever paa en Mængde forskjellige Planter, navnlig i Blomsterne; varme Sommerdage er de i meget livlig Bevægelse og kan da ofte forekomme i store Sværme, der flyver En lige i Ansigtet og kan blive meget generende, idet de kryber hen over Huden og endogsaa finder Vej ind i Haaret. Af de her i Bogen omtalte Planter er det især Korn, Græsser, Bælgplanter og Hor, der beskadiges af Blærefødder. Thrips secalina Lind. De fuldtudviklede Insekter er rødbrune, Larverne farve- lose. De træffes ofte i store Mængder paa Hvede, Rug og Byg, hvor de kan gjøre megen Skade ved at udsuge Kor- nene. De opholder sig indenfor Skeden og suger paa denne og tillige paa Axet, hvis dette ikke er naaet ud af den. Især paa Rug ser man meget hyppig her i Landet An- greb af denne Blærefod. Har Angrebet fundet Sted inden Skridningen, ser man større eller mindre Partier af Axet, *) I den nyere Tid har man rigtignok underafdelt den i flere Slægter. **) I Kolerasomren 1853 var de nemlig (som altid i varme Somre) til Stede i meget stor Mængde, hvorfor Folk antog, de var Skyld i Koleraen eller i hvert Tilfælde paa en eller anden Maade stod i Forbindelse med den.