Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
48 disse optræder for at sprede Arten paa flere Individer af den samme eller en nærstaaende Planteart. Hver Blad- lusart har nemlig sin eller sine bestemte Værtplanter, idet nogle er mere kræsne i Valget end andre. Hos nogle Bladlusarter har man fundet, at der regelmæssig finder et Værtskifte Sted. En Art skifter saaledes mellem Humle og Kræger, en anden, der i Forsommeren lever paaÆIme- blade, optræder senere som Rodlus paa Græsser. Ved Bladlusenes Vandringer ned i Jorden, spiller Myrerne en stor Koile. Myrerne ynder nemlig meget den sode Saft (Honningdug), der afsondres gjennem Bladlusenes Gat og væsentlig bestaar af Plantesaft. For nu at kunne holde Bladlusene som en Slags Malkekøer i deres underjordiske Gange, besorger de Gravningen for Bladlusene, hvis hele Bygning aldeles ikke er indrettet paa at grave. Om Efter- aaret optræder der en Generation af vingede Hanner og uvingede Hunner, der efter forudgaaende Parring lægger ét eller nogle faa overvintrende Æg hver. Disse anbringes, hvis der finder Værtskifte Sted, paa den Plante, hvor Vaargenerationerne lever. Lever Bladlusene derimod under Forhold, hvor ingen Vexlen af Aarstider gjor Afbræk i deres Spise- og dermed følgende Formeringslyst f. Ex. i Væxthuse, behøver denne Han-Hungeneration slet ikke at optræde; de kan da formere sig paa samme Vis Aar efter Aar og overvintre paa et hvilketsomhelst Stadium af deres Liv. Bladlusene gjor altid Skade, dels ved det Stoftab, Planten lider ved deres Sugning, dels ved den af disse afsondrede Honningdug, der som et klæbrigt Overtræk kan bedække store Dele af Planten, ja endog kan sprøjtes længere bort paa andre Planter eller fra Træerne falde ned paa urteagtige Planter under deres Kroner. Denne Honningdug klistrer Spalteaabningerne sammen og hindrer saaledes Bladene i deres Aandedræts- og Fordampnings- virksomhed; dernæst forbereder den ofte Svampeangreb, idet Sporer, der føres rundt med Vandet, let bliver hæn- dende fast i den.