Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
disse optræder for at sprede Arten paa flere Individer af
den samme eller en nærstaaende Planteart. Hver Blad-
lusart har nemlig sin eller sine bestemte Værtplanter, idet
nogle er mere kræsne i Valget end andre. Hos nogle
Bladlusarter har man fundet, at der regelmæssig finder et
Værtskifte Sted. En Art skifter saaledes mellem Humle
og Kræger, en anden, der i Forsommeren lever paaÆIme-
blade, optræder senere som Rodlus paa Græsser. Ved
Bladlusenes Vandringer ned i Jorden, spiller Myrerne en
stor Koile. Myrerne ynder nemlig meget den sode Saft
(Honningdug), der afsondres gjennem Bladlusenes Gat og
væsentlig bestaar af Plantesaft. For nu at kunne holde
Bladlusene som en Slags Malkekøer i deres underjordiske
Gange, besorger de Gravningen for Bladlusene, hvis hele
Bygning aldeles ikke er indrettet paa at grave. Om Efter-
aaret optræder der en Generation af vingede Hanner og
uvingede Hunner, der efter forudgaaende Parring lægger
ét eller nogle faa overvintrende Æg hver. Disse anbringes,
hvis der finder Værtskifte Sted, paa den Plante, hvor
Vaargenerationerne lever. Lever Bladlusene derimod under
Forhold, hvor ingen Vexlen af Aarstider gjor Afbræk i
deres Spise- og dermed følgende Formeringslyst f. Ex. i
Væxthuse, behøver denne Han-Hungeneration slet ikke at
optræde; de kan da formere sig paa samme Vis Aar efter
Aar og overvintre paa et hvilketsomhelst Stadium af
deres Liv.
Bladlusene gjor altid Skade, dels ved det Stoftab,
Planten lider ved deres Sugning, dels ved den af disse
afsondrede Honningdug, der som et klæbrigt Overtræk kan
bedække store Dele af Planten, ja endog kan sprøjtes
længere bort paa andre Planter eller fra Træerne falde
ned paa urteagtige Planter under deres Kroner. Denne
Honningdug klistrer Spalteaabningerne sammen og hindrer
saaledes Bladene i deres Aandedræts- og Fordampnings-
virksomhed; dernæst forbereder den ofte Svampeangreb,
idet Sporer, der føres rundt med Vandet, let bliver hæn-
dende fast i den.