Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

83 gangsmaaden maaske anses for saa besværlig, at det ikke kan betale sig at anvende den; i mindre Jordbrug vil den derimod vist nok vise sig praktisk. Forgiftning af Saa- kornet har ingen Virkning; det Samme maa som Regel siges om insektfordrivehde Stoffer og kunstig Gjødning, fraset at drivende Gjødning (Chilisalpeter, Superfosfat o. s. v.) over for alle Angreb har en vis Virkning, idet det giver hurtig og kraftig Væxt og derved gjør Planterne mere modstandsdygtige over for deres Fjender. Dog anbefales Gjoden med simple Rapskager, der indeholder megen Sennep, da Larverne gærne æder disse, men ikke taaler Senneppen. Endelig anbefales Dræning og Kalkning af Jorden, hvor denne er fugtig, da Larverne trives bedst i fugtig Jord, og Kalken afvander denne. Blandt andre skadelige Smældere kan nævnes: Den mørke Kornsmælder (Agriotes obscurus L.), der gjør Skade paa de samme Planter som den almindelige Korn- smælder og i Kjokkenhaver, Salatsmælderen (Agriotes spu- tator L.) i Kjøkkenhaver, Athous hirtus Hbst. paa Roer, Athous haemorrhoidalis F. i Blomsterhaver og paa Raps, den inusefarvede Smælder (Lacon murinus L.), en af vore største og mest almindelige Smældere, hvis Overflade er marmoreret af graa Behaaring, i Kjøkkenhaver, paa Cikorie, Guleroddei, Kaal o. s. v., samt øndølig døn kobborglinsendc Smælder (Elater aeneus L.) i Kartoffelknolde. Bladbillerne (Malacodermata) har et langstrakt, i hele Længden næsten lige bredt Legeme. Navnet har de af, at deres Beklædning er temmelig blod, hvorfor Dækvingerne bøjer og krummer sig naar de er døde. Billerne lever paa Blomster og Planter, af Plantesaft eller Dyr. Larverne lever i Reglen af dyrisk Føde. Herhen hører: 6*