Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

85 Snudebiller (Curculionidae). Snudebillerne danner en overordentlig talrig Familie, til hvilken der horer flere for vort Landbrug skadelige In- sekter. Navnet har Familien faaet af, at den forreste Del af Hovedet er trukket ud til en kortere eller længere Snude, paa hvis Spids Munden sidder. Folehornene er kølledan- nede og i Reglen knækkede og har :deres Plads paa Snuden, mere eller mindre fjærnet fra Grunden af denne. Formen er i Almindelighed stærkt hvælvet; men alle Overgange fra en lang, smal til en kort, rund Krop findes. Legemet er i Almindelighed dækket af skjælagtige Haar. Vingerne dækker hele Bagkroppen. I Reglen flyver de ikke meget, ja nogle har endog ganske mistet Flyveævnen, idet Flyve- vingerne ikke er udviklede, og Dækvingerne voxede sammen med hinanden. Fødderne er ægte Plantefødder (se S. 58). Naar de tror sig i Fare, lader de sig i Reglen falde ned paa Jorden med Lemmer og Folehorn trukne ind til Kroppen. Hunnen bider med Kindbakkerne, som sidder paa Snudespidsen, Hul paa Plantevævet, lægger Æg og anbringer disse, i Keglen et ad Gangen, inde i Hullet. Larverne er hvide, blode, fodløse Maddiker med en kort, lidt krummet, stærkt tværrynket Krop; kun Hovedet er haardt og brunt: de lever næsten altid skjult, borende i de forskjelligste Plantedele eller paa Rodder, af Blade, Ved, Knopper, Frugter o. s. v. Bladrandbillerne (Sitones) er temmelig langstrakte, smalle Snudebiller med en kort Snude. Billerne æder Bladene af Bælgplanter; de har faaet deres Slægtsnavn af, at de altid æder Bladene fra Kanden, saa at denne bliver mere eller mindre kunstig udrandet: ofte kan Bladet blive ganske regelmæssig tandet. Deres Udvikling kjender man foreløbig kun lidt