Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

103 og en Libelle. Man drejer dernæst Huset, idet man holder Øjet til Spalten, indtil Diopterens Sigteplan gaar gennem Solens Centrum. For at Øjet kan taale Solens Lys, er der anbragt et Solglas B foran Spalten. Naar Diopteren er stillet saaledes, at Traaden ses at halvere Solskiven, noteres Tidsøjeblikket. Kender man Urets Stand, har man paa denne Maade for et bestemt Tidspunkt bestemt Solens Højdeplan, og man kan da deraf ved en let Beregning finde Solens Azimut eller den Vinkel, som Diopterens Sigteplan danner med Meridianens Plan. Af Bekvemmeligheds Hensyn gaar i Almindelighed Sigte- planen gennem Mærkerne for 00 og 1800 paa Cirkel- ringen, saa at de Deling-streger, der svare til Solens Azimut, angive Middagslinien paa Girkelringen. Den Vinkel, som Linien mellem Magnetnaalens Poler danner med Micldagslinien, er da Deklinationen. Da man ikke kan være sikker paa, at Polerne ligge i Naalens Ende- punkter, er denne indrettet til at vende om, saa at den tidligere øverste Side bliver den nederste, og’ omvendt. Man foretager da en ny Aflæsning; Deklinationen vil da være bestemt ved Middeltallet af de to Aflæsninger. 3. Ved et Azimutkompas kan Deklinationen imid- lertid i Reglen ikke bestemmes nøjagtigere end l/± I saadanne Tilfælde, hvor man ønsker nøje at kende Deklinationen, er en Bestemmelse ved et Azimutkom- pas langt fra nøjagtig nok. Man bruger i saa Fald den af Lamont konstruerede magnetiske Teodo- lit. Dette Apparat bestaar af en inddelt Cirkelskive af Messing (Fig. 32), i hvis Midte der er anbragt et lille Bord, paa hvilket er fastgjort et lille Hus af Messing eller Kobber, i hvilket Deklinationsnaalen N S er ophængt i et Silkespind. Ti] Teodolitens lodrette Aksel, der gaar gennem den inddelte Cirkelskives Centrum, er der end- videre fastgjort en Kikkert, som tillige med Bordet kan drejes om Skivens Centrum. Paa Midten af Magnetnaalen