Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

13 16. Fastlands- og Søklima. Den faste Jordbund og Vandet forholde sig paa forskellig Maade saavel over for Solens Bestraaling som over for Varmeudstraalingen. Naar to lige store i Solens Straaler indeholdte Varme- mængder træffe paa lige store Overflader af Land og Vand, er den derved frembragte Temperaturforhøjelse gennemsnitlig dobbelt saa stor for det faste Land som for Vandet, selv under Forudsætning af, at ingen Varme bliver brugt til Havets Fordampning. Over Landet er Opvarmningen ved Solstraalerne altsaa langt større end over Havet. Naar Solen er under Horizonten, afkøles omvendt Jorden langt mere end Havet. Dette kommer ikke alene deraf, at Havet har en ringere Udstraalingsevne end Jordbunden, men ogsaa af den Omstændighed, at naar de øvre Vanddele ere bievne afkølede, synke de for at give Plads for de nedenfor liggende varmere Dele. Den fugtige Luft over Havet indsuger endvidere en stor Del af den fra Havet udstraalede Varme, medens Varme- straalerne fra Jorden gaa lettere igennem den tørrere Landluft. Disse Omstændigheder bevirke, at Luften over Landet er langt større Temperaturforandringer underkastet, end Luften over Havet, og heri ligger Aarsagen til Forskellen mellem Land- og S øklima. I Midten af Kontinenterne, hvor Landklimaet er herskende, udmærker Klimaet sig der- for ved varme Somre og kolde Vintre, ved Kysterne og over Havene er derimod det modsatte Tilfældet; det her herskende Søklima giver kølige Somre og milde Vintre. Følgende Tabel givet et Eksempel paa Klimaets Afhæn- gighed af Stedets Beliggenhed; de nævnte Byer, for hvilke den varmeste og koldeste Maaneds Temperaturer ere givne, ligge alle under omtrent 52° n. B.