Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

samme Stigning. I større Højder aftager Temperaturen endnu mindre. 21. Temperaturforandringer ved termody- namiskeVirkninger. Naar en Luftmasse stiger til V ejrs, udvider den sig og udfører saaledes et Arbejde, idet den overvinder den ydre Lufts Tryk. Til dette Arbejde maa bruges Varme, og Luften vil saaledes ved sin Udvidelse afkøles. Det lader sig godtgjøre, at saalænge der ikke ved Afkølingen fortættes Vanddampe, vil en opad- stigende Luftstrøm afkøles omtrent 1° for hver 100 Metre den stiger. Ved nedstigende Luftmasser finder naturligvis det omvendte Sted, idet Temperaturen stiger paa samme Maade som den aftager ved Opstig- ningen. Fortættes der derimod Vanddampe under Opstig- ningen, frembringes der Varme, hvad der bevirker, at Afkølingen ikke bliver saa stor som, hvis Luften havde holdt sig tør. En Opvarmning kan dog naturligvis ikke fremkomme. Hvor meget Luften i saa Fald afkøles undei en opadstigende Bevægelse, afhænger af, om Fortætningen stadig finder Sted, samt af Luftens Temperatur og Tryk- forhold. Under almindelige Lufttryk og for Temperaturer mellem 50 og 200 vil Afkølingen, naar Luften stadig tænkes mættet med Vanddampe, være omtrent V20 for hver 100 Metres Stigning. Naar Luften stadig er mættet med Damp, afkøles den ved Stigning stærkere ved lavere . Temperaturer end ved højere; ved — 10° og almindelige Lufttryksforhold 3/4° for hver 100 Metres Stigning, ved 30° derimod kun 2/s °- 22. Termisk Ligevægt og Uligevægt i verti- kale Luftsøjler. Som vi ovenfor (20) have set det, aftager Temperaturen efter Højden i den frie Luft ikke i saa stærkt et Forhold som 1 0 for hver 100 Metres Stig- ning. Atmosfærens termiske Ligevægt er derfor i Almindelighed stadig. Tænke vi os nemlig under saa-