Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

22 mest regelmæssig og stærkest udpræget. Kl. 3—4 om Morgenen begynder Barometret at stige og vedbliver hermed til Kl. 9—10 F. M.; derpaa synker det til Kl. 3—4 om Eftermiddagen, hvorpaa det atter stiger til Kl. 10—11 om Aftenen for atter at synke til næste Dags Morgen Kl. 3—4. Lufttrykkets daglige Gang har altsaa 2 Maksima og 2 Minima. Mellem Vendekredsene kan Amplituden naa til 3 mm., under højere Breddegrader er den mindre og kan kun findes som Middeltal af mange Iagttagelser; i Danmark er den saaledes kun 1/2 mm. Fænomenet kan forfølges helt op til 82 0 n. B. (Lady Franklins Bugten). Ejendommelige Enkeltheder ved Fæno- menet synes at bero paa lokale Forhold. Amplituden er saaledes for samme Breddegrad mindre over Havene end over Landene. For de fleste Steder falder Hovedmaksimet om Formiddagen og Hovedminimet om Eftermiddagen, men paa nogle Steder er Morgenminimet det dybeste og Aftenmaksimet det højeste. I de arktiske og antarktiske Have findes kun et Maximum og et Minimum. Aarsagen til Lufttrykkets daglige Gang forklares ved Solvarmens Indvirkning- paa Luften og Vanddampene. Den daglig sig gentagende periodiske Opvarmning ved Solstraalerne sætter hele Atmosfæren i en svingende Be- vægelse. En tilfredsstillende Forklaring er dog endnu ikke givet af alle Enkeltheder ved Fænomenet. 24. Lufttrykkets aarlige Forandring. Luft- trykkets aarlige Forandring har ikke saa regelmæssig en Gang som Temperaturens. I Almindelighed gælder den Regel, at Lufttrykket er højest over de koldeste Steder og lavest over de varmeste; derfor er Lufttrykket om Vinteren i Reglen højest over Landene og lavest over Vandene; om Sommeren finder det modsatte Sted. 25. At lave Lufttryk have Tilbøjelighed til at danne sig over varme Steder, og høje over kolde, kunne vi let gøre R.ede for. Vi ville i dette Øjemed tænke os Luften i ~■■■ '