31
der ligger øst for C i A’s Meridian, og af Udgangspunktet
A for Bevægelsen. Da vi kun betragte Bevægelsen i stor
Nærhed af A, er den krumme Bane AG, som Legemet
har beskreven, meget lille, og vi kunne da betragte den
som et Element af en Cirkelbue, der tangerer Meridianen
i A. BC bliver da efter samme Betragtning det Stykke,
som „Afbøjningskraften" i den lille Tid t har bragt det
bevægede Punkt bort fra den oprindelige Bevægelses
Retning eller fra Tangenten til A. Kalde vi derfor Af-
bøjningskraftens Akceleration 7, have vi:
BC =’A/t2... (I).
Betegne vi endvidere Vinkelhastigheden i Jordens Rota-
tion med rø, vil den yej, som B har beskreven i Tiden t,
være BDcot, og den Vej, som A har beskreven i samme
Tid, AEwt, idetBD og AE ere vinkelrette paa Jordaksen PO.
Følgelig have vi:
BC = (BD—AE) æt.
Kalde vi endvidere A’s Bredde g- og Forskellen mellem
A’s og B’s Bredde dtp, have vi, naar Jordradien betegnes
med R:
BD = R cos (qp—öq;) og AE = R cosqp, følgelig
BC — Rrøt (cos(cp—öq) —coscjd).
Endvidere have vi cos (
) = cosqp cosflqp sin er antaget at være meget lille, kan cosScp sættes
= 1, og sindg) = <5qo, og vi faa da:
BC = Rætsinqp&jp . . . (II).
Dette Udtryk giver i Forbindelse med (I):
712 = 2 Rcotsmgjöqp . .. (III).
Kalde vi det bevægede Punkts Hastighed h, have vi:
AC = ht.
Af Fig. ses let, at
AB = AG = R<5