Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

31 der ligger øst for C i A’s Meridian, og af Udgangspunktet A for Bevægelsen. Da vi kun betragte Bevægelsen i stor Nærhed af A, er den krumme Bane AG, som Legemet har beskreven, meget lille, og vi kunne da betragte den som et Element af en Cirkelbue, der tangerer Meridianen i A. BC bliver da efter samme Betragtning det Stykke, som „Afbøjningskraften" i den lille Tid t har bragt det bevægede Punkt bort fra den oprindelige Bevægelses Retning eller fra Tangenten til A. Kalde vi derfor Af- bøjningskraftens Akceleration 7, have vi: BC =’A/t2... (I). Betegne vi endvidere Vinkelhastigheden i Jordens Rota- tion med rø, vil den yej, som B har beskreven i Tiden t, være BDcot, og den Vej, som A har beskreven i samme Tid, AEwt, idetBD og AE ere vinkelrette paa Jordaksen PO. Følgelig have vi: BC = (BD—AE) æt. Kalde vi endvidere A’s Bredde g- og Forskellen mellem A’s og B’s Bredde dtp, have vi, naar Jordradien betegnes med R: BD = R cos (qp—öq;) og AE = R cosqp, følgelig BC — Rrøt (cos(cp—öq) —coscjd). Endvidere have vi cos (<p—ög>) = cosqp cosflqp sin<jp sin&p. Da 8q> er antaget at være meget lille, kan cosScp sættes = 1, og sindg) = <5qo, og vi faa da: BC = Rætsinqp&jp . . . (II). Dette Udtryk giver i Forbindelse med (I): 712 = 2 Rcotsmgjöqp . .. (III). Kalde vi det bevægede Punkts Hastighed h, have vi: AC = ht. Af Fig. ses let, at AB = AG = R<5<p.