Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1890
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 123
UDK: 551.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
Omstændighed, at de Vinde, der blæse ind over denne
af Solen stærkt opvarmede Ørken, opvarmes saa stærkt
over deres Dugpunkt, at de i Almindelighed ikke kunne
give Regn, selv om en Afkøling finder Sted ved opstigende
Luftstrømme. Asiens Ørkenegne, der høre til de regn-
fattigste paa Jorden, ere ved høje Bjerge afsondrede fra
alle varme Have, fra hvilke fugtige Vinde kunne blæse;
tilmed ere de fremherskende Vinde nordlige. Hvis Him-
malayas mægtige Bjergmasser ikke eksisterede, vilde den
indiske Sydvestmonsun ogsaa tilføre disse Egne rigelig
Regn. Langs med Kysten af Peru findes der ogsaa et
meget regnfattigt Bælte, hvad der hidrører fra, at Syd-
ostpassaten afgiver sin Fugtighed paa den østlige Side
af Cordillerne.
85. Isbræer eller Gletschere og Isbjerge.
Paa Toppen af de høje Bjerge smelter Sneen ikke paa
Grund af Luftens lave Temperatur i store Højder. Ved
Solens Varme tør en ringe Del om Dagen; Smeltevandet
opsuges af den øvrige Sne og fryser derpaa igen om
Natten. Paa denne Maade dannes den saakaldte Firn,
en løst sammenhængende, kornet Masse, der danner
Overgangen mellem Sne og Is. Efterhaanden som Trykket
paa Firnen forøges ved Vægten af den faldende Sne,
gaar denne Firn over til den tætte Ismasse, af hvilken
Isbræerne eller Gletscherne bestaa; paa Steder,
hvor Isbræerne gaa ned til Havet, skyde de sig ud i
dette og de løsnede Dele af Bræen danne da Isbjerge
(Fig. 19).