Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

76 De større Tordenvejr drage frem som i en Front, langs med hvilken Tordenvejret samtidig raser. Efter- haanden som Tordenvejret skrider frem, kan det tabe i Voldsomhed for atter senere at tiltage. Dette viser, at man ikke maa opfatte et Tordenvejrs Forplantelse som fremkommen ved en Skymasse, der af Vinden føres hen over Jorden og udlader sin Elektricitet, efterhaanden som den skrider frem. I saa Fald maatte Tordenvejret op- træde med størst Styrke paa det Sted, hvor det blev dannet, og Uvejret maatte da efterhaanden tabe sig jævnt. Vi kunne heraf slutte, at under et Tordenvejrs Forplantelse ere de Betingelser, under hvilke det dannes, stadig til Stede, nemlig de opadstigende, dampsvangre Luftstrømme. Tordenvejrene gaa i samme Retning som Cyklon- centrene, altsaa i Reglen fra den vestlige til den østlige Side af Horizonten. Hos os i Danmark er Hovedretningen fra Sydvest til Nordost. Da Tordenvejret følger Bevægelsen af et barometrisk Minimums Centrum, kan Vinden, der kredser om et saadant, have en anden Retning end den, hvori Tordenvejret skrider frem. Af samme Grund skifter Vinden hyppigt under et Tordenvejr, og en stærk Blæst kan pludselig afbryde Vindstille. Den stærke Sky dann else, der altid er forbunden ved et Tordenvejr, er en Følge af den store Fortætning af Vanddampe, fremkaldt ved den fugtige Lufts Afkøling i den opadstigende Luftstrøm. Tordenvejrene ere i Reglen hyppigst paa den var- meste Tid af Dagen, nogle Timer efter Middag, og mindst hyppige om Natten. I de tempererede Bælter ere de i Reglen hyppigere om Sommeren end om Vinteren. Island og det nordvestlige Skotland gjøre en Undtagelse i denne Henseende, idet Vintertordenvejrene her ere hyppigere og voldsommere end Sommertordenvejrene. Paa de nævnte