Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

83 Maaneskiven tæt ved Horizonten synes fladtrykte, idet Refraktionen løfter den nederste Rand mere end den øverste. Refraktionen kan i Nærheden af Horizonten undertiden forandres forholdsvis betydelig ved smaa For- andringer i Luftens Temperaturforhold og i Vanddampenes Mængde. Staar Solen op under saadanne Forhold, kan dens Skive faa et temmelig uregelmæssigt Udseende, der kan forandre sig i Løbet af faa Minutter. I Folkemunde kaldes dette Fænomen, at Solen danser. Ligesom Lyset fra Himmellegemerne vil ogsaa det, som Genstandene her paa Jorden udsende, brydes i Atmosfæren. Man kalder den Lysbrydning, som Lys- straaler lide, der udgaa fra Genstande paa Jorden, for den terrestriske Straalebrydning. Lysstraaler, der komme fra højtliggende Genstande, ville lide en lignende Brydning som de, der komme fra Himmellegemerne. Herpaa grunder det sig, at Genstande, der ligge i Nær- heden af Horizonten, kunne synes højere end de virkelig ere. En Lysstraale, der udgaar fra en Genstand, der ligger lavere end Øjet, vil nemlig bevæge sig i en noget krum Linie, førend den trænger ind i Øjet. Det indses let, at den hule Side af Krumningen vender nedad, og at vi derfor se Genstanden i en noget større Højde end den virkelige. Heraf kommer det, at man i Horizonten kan se Genstande, som man paa Grund af Jordens Krumning ikke vilde kunne se, hvis Lysstraalerne bevægede sig i en ret Linie. Den terrestriske Brydnings Størrelse af- hænger iøvrigt af de nedre Luftlags Tæthedsforhold, og den er derfor ikke altid den samme. Heraf kommer det, at man til visse Tider ved at se ud over Havet i Hori- zonten kan se Kyststrækninger, som man til andre Tider ikke kan se, selv om Luften er meget gennemsigtig. Forandringer i Luftens Tæthed frembringe til- svarende Forandringer i Retningen af Straalerne. Heraf kommer det, at de Genstande, som man en solbelyst 6*