Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

85 og følge Retningen ad. En lignende Brydning vil finde Sted i de lavere Luftlag, og omsider bliver Indfaldsvinklen ved Å saa stor, at en fuldstændig Tilbagekastning finder Sted, saa at et Øje i O ser et Spejlbillede i Retningen Oa'M'. Paa samme Maade kan Himmellyset blive fuld- stændig tilbagekastet. Ogsaa over Havet kunne lignende Luftspejlinger finde Sted, fornemmelig naar der pludselig indtræder en stærk Kulde, og Havet endnu er varmere end Luften. Omvendt kunne ogsaa Jorden og Havet være be- tydelig koldere end Luften, saa at dennes laveste Lag afkøles, medens de ovenfor liggende have en højere Temperatur. Herved kunne Straaler, der udgaa fra Jorden og træffe de varmere Luftlag under en tilstrækkelig stor Indfaldsvinkel, blive fuldstændig tilbagekastede, saa at Spejlingsfænomenerne vise sig i de højere Luftlag. Naar Vinden sætter disse Luftlag i Bevægelse, bliver Spej- lingen meget uregelmæssig, saa at fantastiske Spejlbilleder kunne fremkomme (fata morgana). 101. Regnbuen fremkommer ved Solstraalernes Brydning, Farveadspredelse og Tilbagekastning i Regn- draaberne. Regnbuen viser sig som et af prismatiske Farver dannet cirkelbueformet Bælte, hvis Centrum ligger i det Punkt, hvor en Linie fra Solen gennem Iagttagerens Øje skærer Himmelhvælvingen. I den saakaldte Hoved- regnbue danner violet den inderste og rødt den yderste af Regnbuens Rande. For at forklare dette Fænomen maa vi noget nøjere betragte Solstraalernes Gang i en Regndraabe, som vi ville antage at være kugleformet. I Fig. 24 forestiller SA Retningen af Solstraalerne, der træffe en kugleformet Regndraabe med Centret O. Straalen SA vil da brydes, trænge ind i Draaben og delvis til- bagekastet ved B, for atter ved C at træde ud i Atmo- sfæren. Er i Indfaldsvinklen og b Brydningsvinklen ved A, ses det let, at Indfalds- og Tilbagekastningsvinklen ved B