Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

89 Øjet vil altsaa, naar Ryggen vendes mod Solen, mod- tage parallele røde Straaler i alle de Retninger, der danne en Vinkel paa 42° 30' med Solstraalerne, og man vil derfor se et lysende rødt Cirkelbælte, i hvilket de for- skellige Dele have en Vinkelafstand paa 4201/2 fra det Punkt, hvor en Linie fra Solen gennem Øjet skærer Himmelhvælvingen. Da Solen ikke viser sig for os som et lysende Punkt, men som en Skive, hvis Synsvinkel omtrent er V20, vil den røde Bue vise sig som et Cirkel- bælte paa omtrent ‘/a Grads Bredde. De forskellige Straaler i Spektret ville saaledes hver give sit lysende Cirkelbælte, der alle blive koncentriske. For de violette Straaler, hvis Brydningsforhold for Vand er I.343, bliver a = 40° 40', hvilken Vinkel angiver den Afvigning som de af Regndraaben efter en enkelt indre Tilbagekastning parallelt udtrædende violette Straaler danne med de direkte Solstraaler. Afstanden mellem den midterste Del af det røde og violette Bælte bliver altsaa omtrent 2 °. Mellem disse to Bælter ligge alle de, der dannes af de andre Farvestraaler i Sollyset, ordnede efter disse Straalers Brydbarhed. Fig. 26 viser nærmere Forholdene. Draaben b til- bagekaster de røde Straaler i Retningen bO, og Øjet i O modtager altsaa rødt Lys saavel fra denne som fra alle de Draaber, der ligge i alle de Retninger, der danne en Vinkel paa 42° 30' med den med Solstraalerne parallele Linie OZ. Fra Draaben a modtager Øjet violet Lys; Vinklen aOZ er altsaa 40° 40'. Flyttes Øjet, ville de parallele røde og violette Straaler fra b og a ikke mere træffe det; Øjet vil, hvis det overhovedet fra disse Draaber modtager Lysstraaler, der have lidt en indre Tilbagekastning, kun modtage spredte, ikke parallele Straaler, der ere for svage til at gøre særligt Lysindtryk. Derimod vil Øiet fra andre Draaber modtage parallele, farvede Straaler og saaledes