Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

16 ARKITEKTEN C. F. HANSEN større eller mindre Bekostning — bliver vore Sale prydede, dels under deres Hæn- der, dels af de Kunstnere og Haandværkere, som er uddannede af dem.« Mere skal her ikke citeres; men det skal endnu blot om- tales, at Meyer beklager sig over de tal- løse Efterlignere, Hansen og Arens har faaet; han indrømmer imidlertid, at selv om Efterlignerne ofte er aandløse, har de dog optaget noget af de lo Kunstneres Følelse for Form og Skønhed i sig og lært meget af dem med Hensyn til den indre Indretning af deres Bygninger. Ogsaa der- ved har Hansen og Arens haft stor Betyd- ning for Bygningskunsten i Hamborg. * * * Hjemme i Kjøbenhavn havde Halvfem- serne været rige paa vigtige og alvorlige Begivenheder. I Februar 1794 brændte Christiansborg. Kongefamilien flyttede til Amalienborg, og for at forbinde 2 af Pa- læerne, havde Harsdorff bygget sin skønne græske Kolonnade. Aaret efter Slotsbran- den ramte en endnu frygteligere Ulykke Byen. 5te Juni 1795 udbrød den Ildebrand paa Gammelholm, der under en hæftig Østenstorm i Løbet af 3 Dage lagde en stor Del af Byen i Aske. Foruden Nicolaj Kirke, Raadhuset og Vaisenhuset, Walken- dorfs Kollegium, Byens Arresthus og Ma- lerialgaard, Petersens Jomfrukloster, Bu- dolfi Kloster, Løve- og Vaisenhusapotheket og mange andre offentlige Bygninger, brændte der, efter Stadsbygmester Meyns Indberetning, 941 Gaarde og Huse. Efter den store Ildsvaade fuigte Genop- førelsen af Byen, og i denne Byggeperiode opførte Harsdorff, hans samtidige og Elever de Bygninger, der har givet saa mange af Kjøbenhavns Gader deres klas- siske Præg. Her var Brug for alle Kræfter; men inden de største Opgaver kom til at foreligge, Christiansborgs og Raadhusets Opførelse, var Hovedstadens største Arki- tekt, C. F. Harsdorff, død (i Maj 1799). Harsdorffs Arvtager blev Christian Fre- derik Hansen. Allerede i 1799 varder blevet nedsat en Kommission, som skulde forberede Op- førelsen af et Raad- Dom- og Arresthus. Aaret efter indlededes der Underhandlin- ger med Landbygmesteren i Altona, og samme Aar gjorde Hansen en Rejse til Kjøbenhavn, hvor han stillede Forslag om Opførelsen af Raad- og Domhuset paa Vai- senhusets Grund. Hans Plan gik ud paa at skille Raad- og Domhuset fra Arrest- bygningen ved en Gade og ved to Bro- eller Port-Bygninger (eller ved Tunnel- ler) skaffe den fornødne Forbindelse til- veje. For at realisere denne Plan, maatte der købes nogle tilstødende Grunde; men da man fandt Hansens Idé god, gik den igennem, Grundarealerne blev købte, og Kunstneren kunde tage fat paa Udarbej- delsen af Tegningerne. De blev udførte i Altona, og her arbejdede Hansen ogsaa paa Tegningerne til Christiansborg. I 1804 kommer han imidlertid til Kjøbenhavn efter at have efterladt en Brodersøn i Al- lona for at varetage hans Arbejder der. Vi staar atter overfor et af Vendepunk- terne i hans Liv, da han, efter et tyveaarigt Ophold i Altona, igen faar sit Hjem i sin Fødeby. Det var mange Aar siden, han — den fattige Skomagersøn fra Skiden- stræde — her gjorde de første famlende Forsøg som Kunstner og blev optagel paa Kunstakademiet. Her var det den sekstenaarige Dreng »ved Nauen Hansen udi Architecturens Skoele blev udnævnt til den første«, og her vandt han ved sit Talent og sin Flid sin store Lærer Harsdorffs Interesse, kom ind paa hans Tegnestue og blev Konduk- tør paa en af hans Bygninger. Da han nu hjemkaldes til Kjøbenhavn, kommer han som den, der har vundet Mesternavnet ude for at udføre de største Arbejder, hans Fødeby og Fædreland kun- de stille ham: Byens Raadhus og Landets Kongeslot. Han havde aldrig tidligere haft saa store Opgaver, men med den Sikker- hed, han viste i sine mindre Bygninger, faar han ogsaa i de store straks fat paa det centrale, og i Raadhuset, hans første