Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

18 ARKITEKTEN C. F. HANSEN Kunstnerens Liv gik med Arbejdet paa Christiansborg. Endelig 1ste Novbr. 1828 kunde denne storslaaede Bygning indvies ved Prins Frederiks Formæling (Frede- rik VII). Men færdig var den ikke, endnu i mange Aar arbejdedes der paa dens indre Fuldførelse. I 1811 blev Tegningerne til Slotskirken approberede og Arbejdet begyndt. Kirken indviedes den 14. Maj 1826 paa Tusind- aarslesten for Kristendommens Indførelse i Danmark. Men endnu flere Arbejder skulde læg- ges paa denne Mands Skuldre. Efterat Englænderne hin »frygtelige Bombarde- ringsnat« mellem 4de og 5te September havde skudt Frue Kirke i Brand, blev det overdraget ham at genopføre denne Lan- dels Hovedkirke. I 1811 kunde Arbejdet begyndes efter lange forudgaaende Un- dersøgelser og Forhandlinger, efter at Han- sens Tegninger var approberede og store Dele af den ødelagte Kirke var nedbrudt Den 1ste November 1817, paa 300-Aars- dagen for Reformationen, lagdes Grund- stenen til Alteret af Frederik VI og to Poi- trætmedailler af Kongen og Luther blev nedlagt. Først 12 Aar efter, 1ste Pinsedag den 7de Juni 1829, kunde Kirken indvies. Som Paaskønnelse af hans Værk overrakte Kongen ham en Hædersgave i Guld og Brillanter (C. F. Hansen nævner den i sit Testamente). Det kirkelige i denne Bygning er givet med overlegen Sikkerhed, med større Sik- kerhed end i Samtidens Kirkebygninger i Evropa, og med denne værdige og alvor- lige Kirke afslutter den gamle Kunstner Rækken af sine store, monumentale Byg- ninger. Han er nu 73 Aar gammel, men endnu i adskillige Aar virker han som Bygmester. Øst for Frue Kirke har han bygget Me- tropolitanskolen i Stedet for den ved Bom- bardementet ødelagte Vor Frue Skole, og paa Hjørnet af Dyrkøb og Skindergade Soldins Stiftelse. I de Aar, C. F. Hansen opfører sine kjø- benhavnske Bygninger, er Landet fattigere end nogensinde. Midt under Arbejderne falder Statsbankerotten, og 7 Aar efter al Landet mistede sin Flaade, tabte vi Norge. Under disse vanskelige Forhold arbej- dede Bygmesteren. Det er os næsten ufor- staaeligt, at han har kunnet gennemføre alle sine store Arbejder i denne Tid. Men han besad foruden sin betydelige Kompo- sitionsevne og sin Evne til med faa Mid- ler at skabe den store, monumentale Virk- ning, tillige en enestaaende Energi og Ar- bejdskraft. Han maatte lægge Beslag paa en Mængde Medarbejdere — Kunstnere og Haandværkere — og viste under sit Ar- bejde den mest overlegne Evne til at lede og administrere. Mærkeligt er det, at han endda fik Tid til at være Landbygmester i Slesvig og Holsten og stadigt byggede hernede, og samtidigt rejste der sig fi’a hans Haand ad- skillige Bygninger rundt i Danmark. Hvorledes han alligevel kunde overkom- me at være Professor ved Kunstakademiet og ofte Akademiets Direktør, er i Virkelig- heden ikke til at forstaa, tilmed da vi véd, at han var en meget aktiv Direktør. I Aka- demiets Historie findes der Vidnesbyrd nok om hans Arbejde her. — 25de April 1808 bliver han »eenstemmigen valgt til Professor i Architekturen i afg. Prof. Meyns Sted«. Han vælges 30te Maj samme Aar ind i en Kommission til Forandring af Reglementet for Akademiet, og vi ser ham 15de Juli 1811 fremlægge Plan til bedre Ordning af Akademiets Skoler. Den 4de Marts 1811 blev han for første Gang valgt til Akademiets Direktør, og Gang paa Gang beklæder han denne Post: i Aarene 1811 til 18, 1821—27 og 1830—38; dog var hans Direktørstilling efter 1830 vel nær- mest en Honnørpost. Da han i 1815 var gaaet af som Direktør, kunde han i Følge Akademiets Fundats ikke genvælges, men Præses tvang igennem hos Kongen, slik imod Fundatsen, at han alligevel vedblev at være Direktør, fordi han mentes at være den eneste, som kunde gennemføre den nye Ordning af Skolerne. I 1821 ønsker Hansen al frilages for Direktørposten,