Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger
Forfatter: C. M. SMIDT
År: 1911
Serie: TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI
Forlag: F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
Sted: KJØBENHAVN
Udgave: SÆRTRYK
Sider: 66
UDK: 92 H
Emne: SÆRTRYK
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
SÆRTRYK AF TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1911
MED HENVISNINGER ETC.
F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARKITEKTEN C. F. HANSEN
35
mnrømrrrr.
ogsaa som Havearkitekt, og Goethe interesserede sig
for ham. Svagelig af Helbred døde han i 1806 i Pisa,
hvor han gennemgik en Kur.
Han skal have bygget mange Privathuse og af of-
fentlige Bygninger det nuværende Kurhus paa Säger-
platz, Kapeller paa Begravelsespladserne St. Petri og
St. Catharine ved Dammtlior samt den i 1898 ned-
brændte Wandsbek Kirke med den antike Tempel-
front.
C. F. Hansen opdrog naturligvis i sine Tegnestuer
og paa sine Bygninger en Række yngre Arkitekter i
- Hamborg-Altona. Ikke saa faa Hamborg-Kunstnere
har studeret i Kjøbenhavn i kortere eller længere Tid.
Andre har rejst i Danmark eller arbejdet i Kjøben-
havn hos C. F. Hansen.
Dette gælder f. Eks. W. I. Koch (f. 1788), der i 7 Aar
-L var paa Hansens Tegnestue i Kjøbenhavn; han vir-
i kede senere igen i Hamborg.
Den ansete Hamborg-ArkilektÆZees- Wiilbern (f. 1800)
studerede ligeledes under C. F. Hansen i Kjøbenhavn.
Han kom tilbage i 1825 og byggede sammen med
; « Wimmel Johannisklostret; af hans senere Bygninger
kan eksempelvis nævnes israelitisk Sygehus og israel-
j itisk Tempel i Poolstrasse. Efter den store Brand i
" Hamborg i 1842 blev der Brug for hans Evner ved
Byens Genopførelse. Men han døde allerede i 1845
J (Melhop og Hamb. Kunst. Lex.).
'S
Gennem C. F. Hansen havde den danske Kunst-
skole tilkæmpet sig en Førsteplads i Hamborg. Men
naar dansk Indflydelse endnu længe efter, at Hansen
var flyttet til Kjøbenhavn, var i Stand til at gøre sig
gældende hernede, maa han dele Æren med nogle
danske Arkitekter, der virkede her i første Halvdel
af Aarhundredet. Af dem skal de tre betydeligste om-
tales.
Den ældste, Fynboen Axel Btmdsen (1768—1832)
nævnes allerede af F. J. L. Meyer i det tidligere ci-
terede Skrift fra 1800, hvor han omtales som den be-
tydeligste næstefter Hansen og Arens og fremhæves
fremfor den i Hamborg samtidigt virkende franske
Arkitekt Ramée. Bundsens Hovedværk her var Fri-
murerlogen paa Grosse Drehbahn med den store Søjle-
front, en, som det synes, af Hansen paavirket Byg-
ning. — Han byggede ogsaa i Holsten og Slesvig, saa-
ledes i Flensborg det lille, smukke Kapel, der i sin
klassiske Form er i Slægt med Hansens Bygninger.
Johan Mathjas Hansen (1781—1850) var en Broder-
søn afC.F. Hansen og kaldtes i en ung Alder tilAllona,