Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

36 ARKITEKTEN C. F. HANSEN hvor han uddannedes paa sin Onkels Tegnestue og Bygninger. Han førte, efter dennes Overflytning til Kjøbenhavn, Til- syn med hans Bygninger i Hamborg og Omegn. — J. M. Hansen fik senere en me- get betydelig Byggevirksomhed hernede. Ole Jørgen Schmidt (1793—1848) var ud- dannet paa Kunstakademiet i Kjøbenhavn under C. F. Hansen. — Fra 1833 opførte han i Hamborg - Altona og Holsten en Række private og offentlige Bygninger. At han i udpræget Grad var Elev af Hansen, ses bl. a. af hans Forslag til en Børs for Hamborg. Kaster vi Blikket tilbage over det halve Aarhundrede, da C. F. Hansen og de Ar- kitekter af dansk og tysk Herkomst, der havde faaet deres Uddannelse paa Kunst- akademiet i Kjøbenhavn eller var uddan- nede af C. F. Hansen, virkede i Hamborg, er der i Periodens 1ste Halvdel fra 1790 til 1815 egentlig kun én eneste Kunstner udenfor denne Kreds, som betyder noget. Det er Franskmanden Ramée, der byg- gede Börsenhalle 1803—04. Efter 1815 træder derimod den danske Skole noget i Baggrunden for Kunstnere som Chateau- neuf, Wimmel og andre. Men den giver stadigt sit væglige Bidrag. Da endelig den nye Byggeperiode indtræder efter Branden i Hamborg i 1842, maa den danske Paa- virkning vistnok betragtes som afsluttet, ligesom Stilperioden, selv om der endnu i adskillige Aar lever og virker Elever af C. F. Hansen. Det er en Selvfølge, at Paavirkningen fra Hansen strakte sig udover Hamborg og Holsten. I den østlige Del af Hannover, i Lubeck*) og i Mecklenburg kan vi i hvert Fald spore den. Raadhuset i Wismar viser saaledes en stærk Paavirkning fra Raad- og Domhuset i Kjøbenhavn. Det er opført *) Det er vistnok ukendt herhjemme, at den danske Arkitekt J. C. Lillie, som er nævnt i Hansen- Biografien, idet han fik Akademiets store Guld- medaille i 1779, samme Dag som C. F. Hansen, blev Stadsbygmester i Lubeck. Det var dette Embede, Hansen sagde Nej til i 1800. Lillie omtales saa- ledes som Stadsbygmester i 1816. af en ret ukendt Arkitekt Barca i 1817 — 19, faa Aar efter, at Hansen fuldender sit kjøbenhavnske Raadhus. Om Barca, som saa mange andre nordtyske Kunstnere, har foretaget en Studierejse til Kjøbenhavn og her lært Østersølandenes nyeste og be- tydeligste Raadhus at kende, var vel i og for sig ogsaa ganske rimeligt. At komme nærmere ind paa Hansen- Paavirkningen i Nordtyskland er ugørligt, fordi det herhjemme tilgængelige Materiale er for ringe, for spredt og tilfældigt. Fra dansk Side er der gjort meget lidt til Be- lysning afSpørgsmaalet; noget mere er der gjort fra tysk Side, idet der i de senere Aar er fremkommet forskellige større eller mindre Værker med Gengivelser af Dati- dens Bygningskunst i disse Egne. Et enkelt af disse skal omtales noget udførligere. Berliner-Arkitekten Carl Zetzsche udgav for nogle Aar siden 3 Hefter fotografiske Gengivelser af Bygninger fra Tiden om- kring 1800 under Titlen »Zopf und Em- pire«. Billedstoffet var hovedsageligt samlet i Mellem- og Nordtyskland. Under Arbej- det hermed mente Forfatteren i Kystlan- dene ved Nord- og Østersøen at have fun- det et Gebet, der egnede sig til at behand- les særskilt, og han besluttede sig til at udsende en Samling Gengivelser fra disse Egne. Hans Samling blevdog endnu snæv- rere afgrænset; det meddeles nemlig i Ind- ledningen, at »Slesvig-Holsten og Dan- mark frembød saa rigt og egenartet Ud- bytte«, at han udelukkende i disse Lande samlede Stoffet til sin »Zopf und Empire von der Wasserkante*. Han medtog ikke Hamborg og Altona, derimod enkelte Eks- empler fra Lubeck. Forfatteren søger sine Eksempler i den borgerlige Bygningskunst. Han peger paa hin Tids sikre Følelse for gode Forhold og velsammenstemte Farver, dens Evne til at give selv mindre og beskednere Byg- ninger en vis Fornemlied og Storhed, og han hævder, at hin Tid havde en Sans for »harmonisk Helhedsvirkning, som vi nu-