Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

44 ARKITEKTEN C. F. HANSEN Ur i Hof- og Stadsrettens Sal (Kjøbenhavns Raad- og Domhus). koncentreret i Portalen med den korte, klare Indskrift. Myndigt indfattes Døren med Overliggeren og den runde Bue af de svære kvadrede Søjler og den tunge Over- bygning. Portalens Arkitektur er i sig selv af højt kunstnerisk Værd. Men den har samtidigt en mere almen, populær Værdi, idet den sætter Fantasien i Bevægelse. Mere end selve Indskriften leder Portalens Kraft- udfoldelse og Alvor Tanken hen paa dens Formaal som Lukke for Fængslet. Kvadermotivet er i Portalen, i hele Kæl- deretagen og i Stueetagens Vinduesindfat- ninger mesterligt gennem ført, en virknings- fuld Modsætning til den glatte Mur foroven. Og der er i Vinduesstørrelser, i arkitek- toniske Enkeltheder og Murfremspring en Aftagen opefter *), som giver Murstyrke og Højde. Gesimsens svære Konsoller afslutter kraftigt foroven. Det er umuligt ikke at lade sig gribe af Slutterigadens tunge og alvorsfulde Stem- ning. Kunstneren har her skabt et sluttet Gadeinteriør, som vi ikke ejer Mage til her- hjemme, og hvortil det vistnok ogsaa vilde være vanskeligt at finde noget Sidestykke fra lians Samtid i Europa. Som Genopfører af Christiansborg kom C. F. Hansen til at prøve Vanskelighederne ved at være bundet af en gammel Byg- *) En Ombygning, Fordobling, af de to øvre Vin- duesrækker har desværre i nogen Grad svækket Virkningen. nings Rammer. Det brændte Slots Mure stod jo endnu og skulde benyttes i det nye. — Man bør kende nogle resignerede Ord af Bygmesteren, som berører dette Forhold. Han skriver i et Brev af 24. Juli 1820 til Arkitekt I. H. Koch om Universitetets Ar- kitekt, Peder Malling (begge disse Mænd var Hansens Elever og Venner): »Malling har gjort et Projekt færdigt til det store Tugthus og siden det betydelige til Univer- sitetet; det er heldigt for ham, at begge disse Tomter er de skønneste, der lader sig tænke, af Regelmæssighed og Beliggen- hed ; han har ingen gamle Grunde eller skæv Plads at plage sig med, som overalt har været min Skæbne«. Kunstneren har mange Gange maattet resignere overfor de uoverstigelige Vanske- ligheder, som det gamle Slots Mure og Ind- delinger voldte ham. Derfor nogen Uover- ensstemmelse mellem hans Bygnings indre Plananlæg og dens Facader. Derfor ogsaa en vis Usikkerhed i den indre Gruppering, som ellers var ham fremmed. Var Konge- trappen lidet overlegent formet, saa var Dronningetrappen til Gengæld fuldendt baade i Anlæg og Detaillevirkning. Og vel- gørende var det Indtryk, man fik straks ved sin Indtræden i Slottets skønne Port- rum. — Helt at vurdere Skønheden i Rid- dersalen og mange andre af Slottets Sale og Rum er vanskeligt nu, da de kun eksi- sterer i Tegning og Fotografi. Foruden Bygmesteren havde en Stab af Landets