Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

ARKITEKTEN C. F. HANSEN 45 ypperste Kunstnere her i en lang Aarrække sat deres bedste Evner ind. Det var da store Værdier, der gik tabt hin Nat, Slottet brændte. Med et dristigt Snit skar Bygmesteren Ridehusfløjen af det gamle Slot igennem. Han bevarede dog, i halv Bredde, denne Fløjs Nord- og Sydende og for- bandt dem ved den store, ro- merske Kolon- nade. Herved skabte han For- bindelse mel- lem Slotsgaard og Ridebane, uden at bryde Slottets eller Slotsgaardens Helhed. Om han gjorde rig- tigt i at flankere Ridebanefløjen ved de to korte, fremspringen- de Gavlfløje er muligvis et Spørgsmaal *). Mellem Slot- tet og Rideba- nens Bygnin- ger var der en Rigdom af Sam- menspil og Modsætninger. Medens Stald- bygningerne med de svung- ne Linier har Skab, tegnet af C. F. Hansen. Paa Skabet staar det Ur, Hansen fik som Hædersgave af Kjøbenhavns Kommune. mere frodig Fylde og Fantasi, var der som Modsætning i Slotsbygningens Holdning og mægtige Rejsning baade Strenghed og *) Interessant er det at sammenligne dette Parti med det tilsvarende af Perdøl, i hvis Hovedanlæg der er et vist Slægtskab med Christiansborg, saa vidt forskellige de iøvrigt er. Styrke. Og trods Slottets strammede Li- nier og strenge Form var det omfangsrige Anlæg af gammelt og nyt dog af en sjæl- den, samlet Totalvirkning. Et væsentligt Element i Slottets monu- mentale Opbygning var den høje Dobbelt- sokkel, der dan- nedes af de tre nedre Etager. Dens nederste Led var den skraanende, fremspringen- de Kælderetage, mens øvre Par- ti bestod af den høje Stuetage og den herover- liggende lave Mezzanin. Og den kronedes af en stærkt udladende Ge- sims. Slottets Over- bygning hvile- de smukt og fast paa Sok- len. Denne Overbygnings nederste Etage var »Kongeeta- gen« ; aller- øverst havde den en Mezza- nin, hvis meget lave Vinduer mellem Arki- trav af Hoved- gesims var af en interessant Metopevirk- ning og bidrog til at forøge Indtrykket af Bygningens Højde. Monumentalvirkningen i Hovedfacaden mod Slotspladsen var opnaaet med for- holdsvis rige Motiver. Men vil man have en Maalestok for, hvor langt Bygmesteren kunde naa alene ved Hjælp af Højdeind-