Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

46 ARKITEKTEN C. F. HANSEN delinger og Murfremspring, skal man erin- dre sig den slaaende og imposante Virk- ning af Slottets Sydfacade mod Kavaller- gaarden med dens lange Vinduesrækker. Beklageligt, at dette og meget andet her er gaaet tabt. Da for faa Aar siden Konkurrencen til Slottets Genopførelse stod for Døren, y Hve- des der fra forskellig Side Ønske om en Genopførelse af Hansens Bygning. Af et Indlæg fra en af vore betydeligste Arkitekter, Martin Borch, skal her citeres nogle Ord, som viser hans Syn paa Slot- tets Hovedfacade: »Hovedfacaden af Chri- stiansborg er, trods alle sine Mangler, et slorslaaet Stykke Arkitektur, ja vi har i Virkeligheden slet ikke noget her i Landet, der i imponerende Helhedsvirkning kan stilles ved Siden deraf, og vi bør derfor be- tænke os vel, inden vi rydder den af Vejen for en moderne Bygning, som — hvor for- træffelig den end bliver — dog, i Sammen- ligning med det nuværende, sikkert vil komme til at se lilleputagtig ud.« (»Archi- tekten« Bd.VI, Side 176—77). Af Betydning for Holdningen i denne Hovedfacade, som iøvrigt for hele Slottet, var den høje Sokkel. Men Soklen var til- lige anvendt som Bindeled mellem Slottet og de tilhørende Bygninger. Dette Moment fandtes ogsaa i det ældre Christiansborg fra 18de Aarhundrede, til en vis Grad end- og mere udpræget, idet Sokkelpartiet gan- ske uforandret fortsattes i Slotskirken. Men Hansen behandlede Motivet friere, og alligevel med mere Virkning. For det før- ste lod han Soklen standse ved Kirken, som derved blev mere selvstændig i An- læget. For det andet fjernede han den øverste Etage af Forbindelsesbygningerne mod Slotspladsen; hvorved disse fik sam- me Højde som Slotssoklen. Mens de mod Ridebanen var formede som Buegange, havde de mod Slotspladsen alle Soklens Etager og Led. Sokkelgesimsen fortsat- tes som Hovedgesims i Forbindelsesbyg- ningerne og videre som Cordongesims hele Slotskirken rundt, her forbundet med Portalens Gesims. Og svarende hertil fortsattes Slotskælderens Stenfod i Kir- kens Fod, i Portalens Stentrappe og Søjle- plinthe. Langt smukkere end i det ældre Chri- stiansborg er Hansens Kirke behandlet, friere i Forbindelsen og dog fortræffeligt sammenbundet med Slottet. At Kunstneren oprindeligt har tænkt sig denne Sammen- binding stærkere gennemført, erfarer man af den her gengivne Sidefacade af Slots- kirken, hvor ikke blot, som nu, Stueetagens Vinduer fortsættes i Kirken, men hvor og- saa Slottets Mezzaninvinduer er gennem- ført. Dette blev dog forladt i den endelige Udførelse. Kun Kirkens Vestside (mod Thorvaldsens Museum) beholdt Mezzanin- vinduerne, og et enkelt fik Lov at blive i Sydsiden ved Hjørnet mod Slotspladsen. Fast og sluttet i sit Ydre er Slotskirkens Indre et af vore allerskønneste og ynde- fuldeste Kirkerum, i hvilket vi finder Slægt- skab med Harsdorffs Kapel i Roskilde. Al- ligevel forekommer det mig, at der er noget spinkelt i Forbindelsen mellem de 4 Gjord- buer, Pendentifs og Kuppelen, maaske mest i den dekorative Udstyrelse, der ikke helt svarer til den kraftigere Virkning i de nedre bærende Led. Medens Slotsholmen havde været Stedet for Landets og Byens store historiske Traditioner lige siden Absalons Tid, var Frue Kirke Stedet for Byens ældste kirke- lige Traditioner. Den ældste Frue Kirke var blevet byg- get af Biskop Peder Sunesen mellem 1191 og 1214, muligt endog paabegyndt af Absa- lon. Af et bevaret Kapitæl ses denne Kirke at have været i Slægt med Kapellet i Absa- lons Borg. Det var en Bygning i romansk- gotisk Overgangsstil ligesom Roskilde Domkirke, og den nedstammede som denne fra de nordfranske Katedralanlæg. I Aarhundredernes Løb havde den dog ved Ombygning og Tilbygninger faaet et mere gotisk Præg. — Et uvurderligt Tab var det, at denne gamle Kirke brændte ved Kjøben- havns Ildebrand i 1728 og derefter ned- brødes.