Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger
Forfatter: C. M. SMIDT
År: 1911
Serie: TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI
Forlag: F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
Sted: KJØBENHAVN
Udgave: SÆRTRYK
Sider: 66
UDK: 92 H
Emne: SÆRTRYK
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
SÆRTRYK AF TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1911
MED HENVISNINGER ETC.
F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Dristig og
fortrinlig er
den Virkning,
Bygmesteren
haf opnaaet
ved tæt under
Taarngesim-
sen at anbrin-
ge de tre store
Glamhuller i
Øst og Vest,
mens Nord-
og Sydsidens
Mure staar
ARKITEKTEN C. F. HANSEN
et af vor Bys
skønneste Ga-
debilleder.
For C. F.
Hansen var
de høje, him-
melstræben-
de Spir en Ve-
derstyggelig-
hed. Rationel,
som selve
Holbergs, er
hans Opfat-
telse, naar
ubrudte. Her
er en simpel
og karakterfuld Varia-
tion og en bred Murvirk-
ning. Naar Kirkens Byg-
mester har ladet Klokke-
taarnet aabne sig i Øst
og Vest mod Solopgang
og Solnedgang, er det
sikkert gjort med Be-
vidsthed.
Taarnets Tiltagen i
Bredde nedefter er ar-
bejdet sammen med alle
Virkningerne i Kirkens
Gavl, med Bredden af
Altikaen og den store
Portal og selve Gavl-
bredden. Hvor mange
Gange er det ikke sagt,
at Detailleringen i Por-
talen er for spinkel i
Forhold til Omgivelser-
ne, selve de thorvald-
senske Figurer for spink-
le, Trappetrinene for la-
ve til at bære Søjlerne.
Denne Gavl med dens
store Portal hører ikke
desmindre til vore rene-
ste og mest klassiske
Skønheder. Og Billedet
af Frue Kirkes Taarn og
Gavl set fra Nørregade
(udfor Pelri Kirke) er
Slotskirken, set fra Slotspladsen.
han i sin Ind-
stilling skri-
ver: »Disse høye Spiire,
Levninger fra den go-
thiske Architectur, have
sjælden entaalelig Form,
ere i mange Henseender
farlige for en Bye, og
tjene i det høyeste til i
flere Miiles Frastand at
underrette den Reysen-
de om, at han nærmer
sig en stor Stad. Hos
Grækerne og Romerne
i Konstens skjønne Da-
ge, vare Taarne en
ukjendt Bygnings Ziir;
hvor de opførtes som
Signaler, vare de simple
af massiv Muur fiirkan-
tede eller runde« *).
I sin Indstilling med-
deler Hansen, at han
har gjort to Forslag til
Kirkens Taarn. Nr. 1,
*) Fr. Schiøtt: Kjøbenhavn-
ske Nybygninger ved næst-
sidste Aarhundredskifte. En-
hver, som ønsker at lære C.
F. Hansens Forhold til Frue
Kirke at kende, bør læse denne
Afhandling, hvis Forfatter er
den, der i vor Tid først og
grundigst har behandlet Han-
sens kjøbenhavnske Bygnin-
ger.