Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

Forfatter: C. M. SMIDT

År: 1911

Serie: TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI

Forlag: F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER

Sted: KJØBENHAVN

Udgave: SÆRTRYK

Sider: 66

UDK: 92 H

Emne: SÆRTRYK

I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD

SÆRTRYK AF TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1911

MED HENVISNINGER ETC.

F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
50 Dristig og fortrinlig er den Virkning, Bygmesteren haf opnaaet ved tæt under Taarngesim- sen at anbrin- ge de tre store Glamhuller i Øst og Vest, mens Nord- og Sydsidens Mure staar ARKITEKTEN C. F. HANSEN et af vor Bys skønneste Ga- debilleder. For C. F. Hansen var de høje, him- melstræben- de Spir en Ve- derstyggelig- hed. Rationel, som selve Holbergs, er hans Opfat- telse, naar ubrudte. Her er en simpel og karakterfuld Varia- tion og en bred Murvirk- ning. Naar Kirkens Byg- mester har ladet Klokke- taarnet aabne sig i Øst og Vest mod Solopgang og Solnedgang, er det sikkert gjort med Be- vidsthed. Taarnets Tiltagen i Bredde nedefter er ar- bejdet sammen med alle Virkningerne i Kirkens Gavl, med Bredden af Altikaen og den store Portal og selve Gavl- bredden. Hvor mange Gange er det ikke sagt, at Detailleringen i Por- talen er for spinkel i Forhold til Omgivelser- ne, selve de thorvald- senske Figurer for spink- le, Trappetrinene for la- ve til at bære Søjlerne. Denne Gavl med dens store Portal hører ikke desmindre til vore rene- ste og mest klassiske Skønheder. Og Billedet af Frue Kirkes Taarn og Gavl set fra Nørregade (udfor Pelri Kirke) er Slotskirken, set fra Slotspladsen. han i sin Ind- stilling skri- ver: »Disse høye Spiire, Levninger fra den go- thiske Architectur, have sjælden entaalelig Form, ere i mange Henseender farlige for en Bye, og tjene i det høyeste til i flere Miiles Frastand at underrette den Reysen- de om, at han nærmer sig en stor Stad. Hos Grækerne og Romerne i Konstens skjønne Da- ge, vare Taarne en ukjendt Bygnings Ziir; hvor de opførtes som Signaler, vare de simple af massiv Muur fiirkan- tede eller runde« *). I sin Indstilling med- deler Hansen, at han har gjort to Forslag til Kirkens Taarn. Nr. 1, *) Fr. Schiøtt: Kjøbenhavn- ske Nybygninger ved næst- sidste Aarhundredskifte. En- hver, som ønsker at lære C. F. Hansens Forhold til Frue Kirke at kende, bør læse denne Afhandling, hvis Forfatter er den, der i vor Tid først og grundigst har behandlet Han- sens kjøbenhavnske Bygnin- ger.