Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger
Forfatter: C. M. SMIDT
År: 1911
Serie: TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI
Forlag: F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
Sted: KJØBENHAVN
Udgave: SÆRTRYK
Sider: 66
UDK: 92 H
Emne: SÆRTRYK
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
SÆRTRYK AF TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1911
MED HENVISNINGER ETC.
F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARKITEKTEN C. F. HANSEN
51
Slotskirken. Forslag til Nordfacade.
som han selv fraraader at benytte, er det
højeste og afsluttes med en Kuppel. —
Nr. 2, saaledes som vi kender Taarnet,
anbefaler han selv meget varmt, »efterdi
dets Simplicitet forbinder det heldigere
med Hoved-Facaden«.
Frederik VI faar Sagen til Afgørelse og
følger sin Bygmesters Indstilling.
Frue Kirkes Taarn fik da sin Form,
uden Spir og uden Kuppel, udelukkende
af kunstneriske Grunde, en smuk og vær-
dig Form, Udtryk for Bygmesterens og
hans Samtids Smag.
Denne Tid formede jo sine Bygninger
under mangeartede Paavirkninger, fra den
græske Oldtid til Renæssancen; men den
forstod at sammensmelte de mange Ele-
menter til den Enhed, vi kalder Stil; og
C. F. Hansen var en af Tidens sikreste
Stilister.
Vi finder saaledes i Frue Kirke mange
Elementer. I Hovedanlægget fornemmer
vi Nedstamningen fra Kirkebygningernes
Forbillede, selve Oldtidens Basilika, mens
der maaske i Koromgangen er en Remi-
niscens fra den ældste Frue Kirkes Kate-
dralanlæg. Vestportalen er dorisk, og i
de to doriske Søjlerækker i Kirkens Indre
erindres vi om de græske Hypætraltemp-
ler. Men den af Søjlerne baarne Arkitrav
er mere romersk end græsk, og romersk
er den store kassetterede Tøndehvælving.
Med Overlegenhed har C. F. Hansen
omformet og sammensmeltet alle Enkelt-
heder til en helstøbt Enhed, som ikke
er græsk, ikke romersk, men et lødigt
Udtryk for Nyklassicismens Arkitekturop-
fattelse og skabende Evne. — Ogsaa den
»doriske« Portal er omformet i Hansens
romersk paavirkede Smag*).
Overlegent har Bygmesteren ogsaa for-
staaet at forberede Indtrykket af det ly-
se Kirkerum, der virker overvældende,
naar man kommer fra den dunkle Forhal
og ser det gennem de tre Arkader.
Her er ikke vore middelalderlige Kir-
kers maleriske Charme eller Romantik,
men en overordentlig plastisk Klarhed og
Ro. En festlig Virkning af en vis kølig
Strenghed.
Det var en Lykke, at det blev Thor-
valdsen og ingen anden, som kom til at
smykke dette Kirkerum. Hans Genius
*) Om denne Portal har der i den nyeste Tid dan-
net sig den Myte, at den skulde være »senere til-
føjet* af Hetsch. En besynderlig Idé. Portalen fin-
des paa Hansens første, approberede Tegninger,
som er udførte længe før Hetsch kom til Danmark.