Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

58 ARKITEKTEN C. F. HANSEN denne Kirke er Epochen lige saa lidt frugt- bar i Danmark som i Norge og Sverig«. Paa en saadan Førsteplads vil vi Danske ikke stille Frue Kirke. Naar den tyske Ar- kitekturforsker har gjort det, er det vel fordi det under Studiet af Nyklassicismen har slaaet ham, at Hansen sikrere end de fleste i sin Tid har formaaet at skabe et værdigt kirkeligt Monument. At Høyen tidligt blev en Modstander af ham var da rimeligt. Han var den nye Tids Repræsentant, og Løsenet var »det nationale«. Høyen saa med Interesse paa den ældre danske Bygningskunst, men lidet klart paa det sidste Aarhundrede. Han kaldte Meyn »en daarlig Arkitekt« og om- talte eksempelvis Amalienborgs Stil som »den mest letfærdige franske«. Frue Kirkes Taarn, set fra Nytorv. Højt vurderet af sin Samtid i og uden- for Danmark som faa danske Arkitekter før eller siden, kom der et voldsomt Til- bageslag efter hans Død. Lignende Forhold gentager sig — dog mere eller mindre udpræget — hver Gang en ny Epoke afløser en ældre. Under Kampen mellem to Tidsaldre vil den nye Tid bryde Staven over den gamle, og der kræves et vist Aaremaal, een eller flere Menneskealdre, før den Tids Kunst, som blev besejret og fordømt, atter optages til rolig og retfærdig, kritisk Vurdering. Gennem et halvt Aarhundrede var Han- sens og hans Samtids Kunst ude af Kurs; man kaldte Stilen »den pseudoklassiske« eller »den saakaldte gode Smags Stil«. Mærkeligt er det, at Julius Lange saa sent som i 1895, da Interessen for C. F. Hansen atter er ved at trænge igennem, næsten ganske deler Høyens Opfattelse af hin Tids Kunst, ja at denne Opfattelse m. H. t. Hansen hos Lange kulminerer paa den grelleste Maade. Han frakender ham enhver kunstnerisk Betydning; lian siger, at Hansen »meget mindre kan betragtes