Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

ARKITEKTEN C. F. HANSEN 59 som Kunstner end som Embedsarkitekt, Chef for et stort arkitektoniskTegnekontor, der paa Regeringens Ordre kunde levere alt til Faget henhørende i den gældende Empirestil« o. s. v. Langes ellers saa noble Stil er her lidet værdig. — Og maa man ikke for- bavses over den Ka- rakteristik, han fø- ler sig berettiget til at give af den store Bygmesters aarelan- ge, aldrig trættede Kamp for at føre si- ne Bygninger igen- nem paa Trods af de elendigste, øko- nomiske Forhold: Lange siger, at disse Forhold »medførte et Kniberi i Anven- delsen af Materialer- ne og i den kunstne- riske Udstyrelse, der er aldeles parodisk, naar man erindrer Bygningernes Rang og Betydning. Den Side af Opgaven for- stod Hansen sig dog paa«. C. p. Hansen, modelleret At C. F. Hansen og hans Samtidige, ogsaa Harsdorff, ofte slog sig tiltaals med uægte Materialer, i Almindelighed tvunget af den haardeste Nødvendighed, skal ikke overses, men det berettiger dog vel ikke til denne skar- pe, overlegne Dom, som i Virkeligheden skyder langt over Maalet. af H. E. Freund. Lange peger i sin smukke Bog om Ser- gel og Thorvaldsen paa Omdrejningens Lov, ifølge hvilken »Tingene vekselvis staa højt eller staa lavt«. Om Nyklassi- cismen, »det som man i Arkitektur og Dekoration kalder Ludvig d. 16des Stil og Empirestilen«, siger han: »naturligvis kom- mer dets Tid nok igen, den historiske Morgenglans vil og- saa skinne overdel«. Langes Spaadom er gaaet i Opfyldelse. Allerede forlængst er der blandt Kunst- nerne fremvokset en levende Interesse for denne Tids Kunst. Medens det forrige Slægtled behandlede den med overlegen Overbærenhed, be- tragtes den nu med samme Sympati og Interesse som tidli- gere Tiders Kunst. Det var Stilarternes sidste store Epoke før Opløsningen og vor Tids Stil-Virvar. C. F. Hansen an- erkendes nu blandt Kunstnere og Kunstforskere som en af hin Tids betydeligste Arkitekter, og hans Kunst vinder Aar for Aar mere Forstaaelse baade herhjemme og ude. Fremtiden vil give Op- rejsning for den systematiske Forfølgelse, der i det første halve Aarliundrede efter hans Død blev den store Bygmesters Lod.