Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
37 § 9. Norenes Form. Et Anlægs Billighed og sikre Virkning beror fremdeles paa, at der anvendes hverken for snævre eller for vide Ror, men saadanne, som paa ethvert Sted kunne optage og bortfore den fornødne Vandmængde. Ere Rorene for smaa til fuldstændigt at optage det tillobende Vand, ville de delvis virke som for- stoppede og give Anledning til snmpige Steder paa Marken. Paa den anden Side fordyres Anlæget, formedelst den med Rorenes Størrelse betydeligt stigende Pris, ved for store Ror paa en aldeles uforholdsmæssig og unyttig Maade. Gjor dette ingen betydelig Forfljel paa nogle faa Tdr. Ld., saa bliver det dog meget foleligt paa Arealer af flere hundrede Tdr. Ld. Men Sikkerheden forøges ikke engang ved Anvendelsen af for vide Ror, fordi de mere, end de netop passende, ere udsatte for Forstoppelse, navnlig af inddreven Sand, der saa meget lettere afsætter sig paa Bunden af Rorene, som disse fore lidet Vand i Forhold til deres Størrelse. Sandet danner her en flad Bund, over hvilken Randet lober med svag Tilstrømning i lutter smaa Krumninger. Derved forlænges Vandløbet i Rorledningen, Faldet formindskes, Profilet forringes, og en yderligere Forsanding lettes, indtil Rorene tilsidst aldeles forstoppes. Undertiden forstoppes Rorene ogsaa af Okker eller Kalk, som have udskilt sig af Vandet, saa snart Kulsyren, der holdt dem opløste, undviger ved den atmosfæriske Lufts Adgang. Denne Udsondring foregaar ogsaa hurtigere og efter en storre Maalestok i vide Ror, hvori der lober lidet Vand, end i snævre, fordi den samme Vandmængde frembyder en bredere Overflade i hine. Det bedste Middel mod disse Farer er at sorge for, at Vandet, der lober i Rorene, har Kraft nok til at flytte det indtrængende Sand med sig. For at kunne dette, maa Vandet have en vis Hastighed, som afhænger af Tværsnittets Form og Rorenes Fald.