Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

39 nodne Fald efter Lovene for Vandets Bevægelse i Rorledninger lader sig beregne af Norenes Gjennemsnit og den forlangte Hastighed. Jo storre Norenes Gjennemsnit er, desto mindre er Omfanget i Forhold til Tværsnittets Fladeindhold: Bandet har altsaa en forholdsvis ringere Modstand at over- vinde. Derfor strømmer med lige Fald Vandet i vide Ror hurtigere end i snævre, eller naar Hastigheden skal være ens, saa behove de vide Ror et ringere Fald, end de snævre. De herhenhorende hydrostatiske Formler ere imidlertid byg- gede paa den Forudsætning, at Rorene ere lige, indvendig glatte og have overalt samme Vidde. Men dette er ingenlunde Til fældet med Rorledningerne. Disse ere sammensatte af lutter 1 Fod lange Ror, der ofte ere krumme, sjælden ganfle runde, under- tiden indsnævrede ved Enderne af en Kant, som er fremkommen ved Afskæringen, og indvendig som oftest ujævne, der altsaa frem- byde for det afledende Vand, foruden de Uundgaaelige, en Mængde særlige og uberegnelige Hindringer. Dertil kommer, at den hele, af disse enkelte Nor sammensatte, Rorledning ikke kan lægges saa regelmæssigt, at der foruden de ovennævnte ikke endnu ftulde forekomme mange andre Uregelmæssigheder i Rorledningens indvendige Form og Retning. Vandet kan derfor aldrig løbe deri med den efter Formlerne beregnede Hastighed, og navnlig er Forholdet mellem den virkelige og den beregnede Hastighed ugunstig for de snævrere Ror. Med Tilvæksten i Rorenes Gjennemsnit bliver Forskjellen altid mindre og mindre. Denne Forfljel lader sig imidlertid kun omtrent- lig beregne, da den ved enhver enkelt Rorledning vil blive ændret efter Omstændighederne. Man kan imidlertid antage Gjennemsnitstal, hvorfra den virkelige Hastighed i alt Fald lidet afviger, og som ville være tilstrækkelige for Praxis, da det her ikke kommer an paa den yderste Nøjagtighed. Jeg er