Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
nærmere føre til Maalet. Et Udgangspunkt ville vi da have,
naar vi gaa tilbage til den Regnmængde, som falder i en
Maaned og navnlig paa en Tid om Efteraaret, da Fordamp-
ningen aldeles ikke hjælper til at flaffe Vandet bort, og alt det
overflødige Vand alene maa fores bort ved Rorledningerne, og
da Luften paa Grund af hyppige Nedflag for det Meste er fugtig
og mild, hvorved Sæden allermest er udsat for at tage Skade
Uf Væden. Men man maa da lægge et af de stærkeste maaned-
lige Nedflag til Grund for sin Beregning, forbi det kun lidet
fordyrer Anlæget, naar man straks fra Begyndelsen af indretter
Rorledningerne paa at bortlede en faa stor Vandmængde, medens
Forandringen af et ufuldkomment og utilstrækkeligt Anlæg altid
vilde medfore en Del Vanskeligheder og betydelige Bekostninger.
Godt og fuldstændigt Arbejde uden Ddflen er i Længden altid
det billigste. Kun lidet vilde imidlertid være vundet, naar Regn-
mængden for en hel Maailed stulde behove lige faa lang Tid
til at lobe af. Planterne, som vel kunne taale nogle Dages
Væde i Jorden, vilde utvivlsomt tage Skade, naar den stulde
vare en hel Maaned. Vandet maa derfor kunne lobe af i
kortere Tid. Er Regnmængden da virkelig for nogle Dage
ftørre, end den beregnede Gjennemsnitsmængde, og kunne Ror-
ledningerne saaledes ikke fuldt faa hurtigt skaffe Vandet bort,
som det strømmer til ovenfra, faa vil Vaudet samle sig i Under-
grunden over Ledningerne, som i en Vandbeholdning med stærkere
Tislob end Aflod. Dette Vand maa da blive staaende faa dybt
under Jordsmonnet, at det ikke kan gjøre Planterne Skade, og
dette naas lettere med en dyb end en grund Norlægning. Dette
er Unegtelig et nyt Fortrin ved den dybe Rorlægning, hvoraf
tillige fremgå tir, at man til den dybere Rorlægning uden Skude
kan anvende snævrere Nor end til en grundere Rørlægning, og
man i det Tilfælde altsaa kan spare paa Anlægskapitalen.
Grundvandet, som samler sig over Norene, vil da bevirke ikke
alene, at Norene tø be fulde, men ogsaa, at Vandet bevæger sig
i dem med en storre Hastighed end den beregnede og saaledes