Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
43 nærmere føre til Maalet. Et Udgangspunkt ville vi da have, naar vi gaa tilbage til den Regnmængde, som falder i en Maaned og navnlig paa en Tid om Efteraaret, da Fordamp- ningen aldeles ikke hjælper til at flaffe Vandet bort, og alt det overflødige Vand alene maa fores bort ved Rorledningerne, og da Luften paa Grund af hyppige Nedflag for det Meste er fugtig og mild, hvorved Sæden allermest er udsat for at tage Skade Uf Væden. Men man maa da lægge et af de stærkeste maaned- lige Nedflag til Grund for sin Beregning, forbi det kun lidet fordyrer Anlæget, naar man straks fra Begyndelsen af indretter Rorledningerne paa at bortlede en faa stor Vandmængde, medens Forandringen af et ufuldkomment og utilstrækkeligt Anlæg altid vilde medfore en Del Vanskeligheder og betydelige Bekostninger. Godt og fuldstændigt Arbejde uden Ddflen er i Længden altid det billigste. Kun lidet vilde imidlertid være vundet, naar Regn- mængden for en hel Maailed stulde behove lige faa lang Tid til at lobe af. Planterne, som vel kunne taale nogle Dages Væde i Jorden, vilde utvivlsomt tage Skade, naar den stulde vare en hel Maaned. Vandet maa derfor kunne lobe af i kortere Tid. Er Regnmængden da virkelig for nogle Dage ftørre, end den beregnede Gjennemsnitsmængde, og kunne Ror- ledningerne saaledes ikke fuldt faa hurtigt skaffe Vandet bort, som det strømmer til ovenfra, faa vil Vaudet samle sig i Under- grunden over Ledningerne, som i en Vandbeholdning med stærkere Tislob end Aflod. Dette Vand maa da blive staaende faa dybt under Jordsmonnet, at det ikke kan gjøre Planterne Skade, og dette naas lettere med en dyb end en grund Norlægning. Dette er Unegtelig et nyt Fortrin ved den dybe Rorlægning, hvoraf tillige fremgå tir, at man til den dybere Rorlægning uden Skude kan anvende snævrere Nor end til en grundere Rørlægning, og man i det Tilfælde altsaa kan spare paa Anlægskapitalen. Grundvandet, som samler sig over Norene, vil da bevirke ikke alene, at Norene tø be fulde, men ogsaa, at Vandet bevæger sig i dem med en storre Hastighed end den beregnede og saaledes