Den nye Tid

7 vilde have betragtet som en Umulighed eller en ubarmhjertig Indgriben i vort personlige Be- hov, tager vi som en naturlig Selvfølge. Det personlige Hensyn maa nu vige Pladsen for Hen- synet til Samfundet. Det er nu Staten og ikke Individerne, som bestemmer over Folkenes Ernæring og Fornødenheder. Naar den rige Mand før kunde faa alt for sine Penge, maa han nu fremvise sine Ernæringskort. Der er ingen Forskel paa fattig og rig i den Henseende., Det er Nivelleringens Proces, som arbejder i raskt Tempo henimod Samfundets Demokra- tisering. Hvad politiske Drømmere ikke har formaaet, det udretter nu selve Samfundsorga- nisationen af Naturnødvendighed. Og det kan være en gavnlig Reform. Hvor vi før ødslet med vort daglige Brød og andre Lev- nedsmidler, maa vi nu være sparsommelige. For at tage et Eksempel. Hvor vi før tillod os den Luksus at købe en hel Skinke’, maa vi nu tage til Takke med den Part, som Myndighederne foreskriver os, for ikke at tale om de mange Ting, som vi slet ikke kan faa. Og medens vi før med en Haandbevægelse disponerede over et Auto- mobil paa ethvert Gadehjørne til alle Døgnets Tider, maa vi nu tage til Takke med en forhisto- risk Droske, en Sporvogn eller — Apostlenes