Den nye Tid
Forfatter: J.F. Myhre
År: 1918
Forlag: Fr.G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 35
UDK: 30 myh
Holdt i Handels-og Kontoristforeningen København, den 24. April 1918.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
advarende Røster mod Overdaadigheden. Og det
er vel muligt, at Luksusspørgsmaalet og Beskat-
ning, eventuel Begrænsning af Formuer, vil blive
de første Problemer, der vil melde sig efter
Krigen. Efter den Blodtapning, som Europa har
udstaaet, vil i det hele taget et mere økonomisk
Liv paatvinges Folkene. Ikke alene i den For-
stand, at vi maa leve mere sparsommeligt. Men
naar man betænker, hvad der er tabt af Menne-
skeliv, Aand og Arbejdskraft, vil man forstaa
de Krav, som vil blive stillet til Menneskenes
Ydelsesevne. Ødslen af Arbejdskraft og Ledig-
gang vil blive en Lærepenge fra Krigen. Løsenet
vil blive Arbejde og atter Arbejde. Og imedens
vil Kampen mellem Kapital og Arbejde blive
uddybet, kanske ikke mindst ved Kvindens stigende
Konkurrence paa Arbejdsmarkedet, hvorved Løn-
spørgsmaalet vil blive tilspidset.
Vi befinder os paa Tærskelen af en ny Tid.
Foreløbig lever vi mere eller mindre under Statens
Kontrol og maa vistnok være forberedt paa, at
Staten vil holde sin Haand over os endnu en
Tid. Krigen har sammensvejset Staten med Sam-
fundet. Og kanske det var gaaet galt med os
alle, hvis ikke saa var sket. Krybben havde været
tom og Hungersnød Resultatet. Vi maa imidlertid
betragte dette som eir Overgangstid. Men hvilken