Den nye Tid

33 bort, vil der oprulles for vore Øjne ikke alene et Europa, der har forblødt sig, men ogsaa en Verden med nye Opgaver for Menneskene. Den største af disse vil blive Udsoningen mel- lem Nationerne. Omend vi alle er Øjebliks- mennesker og har let for at glemme udslaaede Savn og Lidelser, saa vil Hadets Brandfakkel endnu lue længe over Europa. Og den gamle Slægt vil vistnok ikke forrnaa at slukke den. Men vi lever ikke alene for os selv, men for vore Børn, for vore Efterkommere. Med dette for Øje vil Udsoningsarbejdet blive den store Opgave, naar Kirkeklokkerne ringer Freden ind. Maatte disse Klokker blive et Symbol paa, at Kirken gaar i Spidsen for Samlingsværket. Ja, Kirken har ogsaa en stor Opgave. Der maa ske en klarere Skilnen mellem Fædrelandskær- lighed og Religiøsitet, eller rettere — Kristendom. Under Krigen har vi set, hvorledes de to Ting — Fædrelandskærlighed og Religion — gennem en Massesuggestion er blevet sammenblandet, idet man har villet paakalde Gud som en Sær- gud for den ene eller anden Nation. Man har givet Fædrelandskærlighed en kristelig Fernis og en religiøs Begrundelse, som staar i den skarpeste Modstrid med et af de helligste af alle Bud, som siger: Du skal ikke slaa ihjel. Forhaabentlig