Udstillingstidende

samtidig en vis Ærbødighed for de Prover af j Projektiler, som ere opstillede til Skræk og Ad- varsel for alle Udesindede, spørge os dernæst selv, idet vi 86 den saakaldte grønlandske Meteorsten, om den fornylig skulde have taget sig den Frihed i Forening med dens større Halvdel, der nu be- finder sig i Sverige, at falde lidt ned fra Himlen paa denne syndige Jord, lover os selv ikke at ville opholde os netop her om Aftenen, naar den store Støbestaalsklokke melder, at man har at forføie sig lidt udenfor, kaste derefter et mere vide- begjærligt end kyndigt Blik — ak, hvor Faa kunne glæde sig over Fagkundskab — paa de i det nærliggende aabne Skur opstillede temmelig forskjelligartede Gjenstande fra Kanoner til Mølle- stene, fra Centrifugalpumper til Landbrugsredskaber, ligefra Lokomobilet til Kjærneværket og Kjokken- gryder osv., vi standse et flygtigt Minut udenfor Cigarbutiken, hvis Produkter ikke ere Udstillings- genstande men derimod solide Handelsvarer, som Énhver mod kontant Betaling strax kan blive Eier af, afhente i Forbigaaende vort Fotografi i d’Hrr. Budtz -Møller s & Co. Pavillon og — befinde os endelig udfor den første Indgangsdør til en af de mange store lukkede Bygninger i Terrænet. Vi stige et Par Trappetrin opad og staa i den norske Udstilling af Husflid, der hævder sig en værdig Plads, og op til den danske Husflid, blandt hvis Enkeltheder vi ere sikkre paa at Alle ville bese de Døvstummes og Blindes Arbeider, — der er blandt Andet udstillet Børstenbinderarbeide, som efter alle Sagkyndiges Dom skal være for- trinligt —, men vi tør navnlig henlede Opmærk- somseden paa en beskeden Udstilling af syede og strikkede Sager fra Frederiksberg og Vesterbroes Pleie- forening. Arbeidet er udført at fattige Koner, der som oftest først maa lære at sye og strikke af Foreningens altid utrættelige Forstanderinde, Frk. J. Schneider, for de selv kunne tage fat, og bagefter faa de en be- skeden men for dem velsignelsesrig Fortjeneste ved det Arbeide, der betroes dem. Det er ikke Luxus- gjenstande, men udenfor Udstillingen har man jo ogsaa Brug for dagligdags Arbeide, og hvorfor ikke kjøbe paa et Sted, hvor man gavner sig selv og i endnu høiere Grad den Fattige. »At gavne og fornøie, det stedse hav for Ole». I det aabne Skur ved Siden finde vi atter Landbrugsarbeider, der- efter træffe vi paa vore nordligste Landsmænd, Grønlænderne, Islænderne og Færingerne, der ikke blot findes in effigie, men ogsaa ere repræsenteret! ved deres Hænders Gjerninger. Vi se uden at turde standse, at der foran os staaer en lille inen værdifuld Sædudstilling og en monumental Op- stilling af Sten fra et af vore større Teglværker samt et norsk Hus, der som dets Indhold er Vidnesbyrd om norsk Træindustri, og staa derefter udfor den danske Fiskeriudstilling, der ligesom dens nedenfor liggende norske og den ikke langt borte mod Syd liggende svenske Kampfæller sik- kert ikke blot ville bevirke, at Ordene »forsamler Jer o Fiskermænd» komme til deres Eet men og- saa ville samle mange Skue- og Videlystne af begge Kjon. Men Landjorden kræver sit Offer, og Soen maa slippe os, for at vi kunne træde ind i det store aabne Skur med dets Mangfoldighed af Sprøiter og Kaner, Mark- og Husgeraads Gjen- stande, Ballier og Vogne, Redningsstiger og Land- brugssager osv. osv., hvilket Alt danner For- grunden for Udstillingens massive Gjenstande, Sporvogne og Jernbanevogne, Lokomotiv og Tænder, Bårne- og Arbeidsvogne, garnerede med Huder og Saalelæder, som vi allerede — man kan læse sig det til paa Væggen — i 1870 forstod at til- berede saa godt, at »vi», det er en dansk Mand, hentede sig en Guldmedaille i London. Vort Maal er stadig mod Syd, men foran os ligger en Pragtbygning, som først fængsler os og derefter drager os rundt om den og derefter ind under dens Glashal. Den svenske Kunst har her fæstet Bo. Vi beundre her som overalt, men gribe atter vor Vandringsstav, som vi efter Andre lod staa udenfor, og ile over i den svenske Afdeling for Husflid, hvilket Begreb indbefatter en utrolig Mængde fortræffeligt udførte Gjenstande, som lægge i den Grad Beslag paa vor Tid, at vi standse ker for idag, for næste Gang at ende vor Vandring. Udstillerne og Udstillingsgjen- standene. Paa given Anledning skulle vi gjen tagende henlede Udstillernes Opmærksomhed