Udstillingstidende

var en smuk sleben Krystal, den bevægede sig efter Middagskredsens Grader. Man kunde ogsaa siddende i Globen omdreie den med megen Lethed ved Hjælp af en Arkiinedesskrue uden Ende. — I Aaret 1714 blev denne Globus foræret af Kong Frederik den Fjerde til Czar Peter den Store og fort til Rusland, hvor den, som tidligere sagt, op- bevares i Petersborg. Vi gaa nu over til Beskrivelsen af det her- værende Kunstværk, paa hvilket Stjernehimlen staaer stille, og hvor Planeterne, som ikke fandtes paa den nysbeskrevne store Globus, bevæge sig om Solen. Globen er af Messing, 4 Fod i Gjen- nemsnit, samlet af 6 Storcirkler, paa hvilke Stjerne- billederne 6i'6 befæstede. Disse ere udskaarne åf Messingplader i Figurer, indvendig punkterede i Kobberstikmaner, og forsynede med Stjerner, til- dels af Sølv. Udvendig ere Billederne malede, saalcdes at Grunden dannes af det blanke Messing. Tæt indenfor ere 6 Storcirkler, hvorpaa Himlens .Ækvator og Middagskredsen med Inddelinger og Tegn ere anbragte. I Globens Midte staaer Solen, .antydet ved en lille Messingkugle med et Baand, og omkring denne sees 6 Messingkredse, som be- tyde Planeternes Baner. Den nærmeste Planet ved Solen er Merkur, der gaaer omkring i ca. 88 Dage. Den næste er Venus, Omløbet, ca. 224 Dage. Derefter kommer Jordens Bane; Jorden er en lille Kugle, som sidder paa en skraatliggende Axe midt i Indfat- ningen, den føres engang omkring Solen i et Aar; samtidig gaaer den om sin Axe hver 24 Timer. Endvidere bevæger Maan en sig i 29Vs Dag udenom Jorden og omkring sig selv, visende Fuldmaane, Nymaane etc., idet den ene Halvdel af Maane- kuglen er hvid, den anden mark. — Den næste Planet er Mars, Omlob 1 Aar 321 Dage, der- efter kommer Jupiter, Omlob 11 Aar 315 Dage og endelig den sidste og yderste Bane: Saturn, der bruger 29Vr Aar til sit Omlob engang om- kring Solen. Systemet er efter Copernikus. Paa hver af de 5 Baner staaer en lille Sølvfigur, der holder Planetens Tegn i Haanden. Selve Banerne ere lagte paa den Maade, at enhver har sit Centrum; for at frembringe en let Gang, bevæge de sig saavel paa som imod smaa Hjul (Friktionsruller). Ved et godt forarbeidet Uhrværk med Spindel- gang, som ligger indesluttet i Træfoden, der bærer Globen, sættes Planeternes Baner i Bevægelse ved mange og sindrige Hjulforbindelser, og de gaa da i de ovenfor angivne Tider. Uhret trækkes op hver 8do Dag og slaaer hvert Kvarter og fuld Time. Man er ogsaa i . Stand til at frembringe en hurtigere Bevægelse af bojs jSystemet ved Om- dreining af en Axe med Udløsning, der sidder i Nærheden af Stjernebilledet »Den store Hund«. Ovenpaa Globen er et mindre Værk, som viser Ptolomæi System, Jorden, en lille. Kugle i Midten, staaef her stille, og Alt bevæger' sig om denne; under dette System vises Klokkeslet; to Skodder, som de 6 Maaneder af Aaret, hver fra sin Side, lukke sig til og i de andre 6 JMaaneder aabne sig, angive Dagenes Længde diler [Solens Op- og Nedgang. Dette mindre Værk drives lige- ledes af Uhret i Globens Fod og staaer i For- bindelse med dette ved en lang Staalaxe. I Aaret 1750 blev dette Kunstværk fort fra Gottorp til Kjøbenhavn og opstillet i det kongelige Kunstkammer. Herfra blev det nedtaget 1825 og henbragt i Professor Smiths Etablissement i Silke- gade 46 og der istandgjort. Senere er Globen overgaaet til Etablissementet som dettes Eiendom og er nu atter underkastet en Istandgjørelse og Oppudsning i alle dens Enkeltheder. Sluttelig bemærkes, at den her beskrevne Globus, der forefindes i Industriudstillingens Glashal, er tilsalgs hos J. E. A. Hansen, Instrumentmager, Eier af Professor Smiths Etablissement, Pilestræde Nr. 24. Dommer-Udvalgene tor Gie Klasse er nu blevet supleret med et nyt Med- lem, Organist J. C. Gebauer, hvis Hverv det vil blive at fælde en Dom over de musikalske Instrumenter, om Hr. Gebauer vil tilkalde nogen Sagkyndig, eller om det i det Hele taget vil blive muligt at bevæge en saadan til at yde sin Bistand, derom forlyder der endnu intet Bestemt.