Udstillingstidende

danske Udstillere i al Pomp og Pragt. Otte Dage senere kom Keiser Alexander, men hverken var Udstillingen dengang i tilbørlig Stand, ikke heller vil den nogensinde blive det. For det Første er det kjendeligt, at Russerne selv langtfra have været tilstrækkelig ivrige med at udstille. Der fattes fyldestgørende Udstillinger fra de store Firma’er for Jern- og Kobbertilvirk- ningen, for den bedste Møbelfabrikation, for de berømte Malakitfabriker, for de livlandske Væve- iki osv., osv. Kuslands Industri exemplificeredes langt bedre paa Petersborg-Udstillingen 1870 — men den var uheldigvis ikke international og kunde derfor ikke tiltrække sig saa megen euro- pæiske Opmærksomhed. Paa den anden Side have Russerne været meget hensynsløse overfor Udstillerne fra andre Unde. Der var udnævnt Kommissærer for de betydeligste blandt disse - for Sverige Herrerne Ahlborn og AVollin — og Komiteen havde drevet stærkt paa at faa mange og righoldige Sendinger. Disse skulde gaa toldfrit ind i Rusland, og i Moskva skulde der være forbeholdt dem rundelig Plads. Saaledes lød Løfterne, men Opfyldelsen blev anderledes. Ved Toldstederne paa Grændsen fandt der en Uendelighed af Trakasserier Sted, og paa Udstillingsstedet var det saa langt fra, at der var forbeholdt rundelig Plads, at der slet ingen Plads var forbeholdt Nogen. Først efter mangfoldige frugtesløse Klager og Anmodninger lyk- kedes det Udlændingene ved Hjælp af deres Stats- Bepræsentanters eftertrykkelige Krav at skaffe en Plads, som dog langtfra var tilstrækkelig, ja som for mange store Firmaers Vedkommende er lige- frem latterlig lille, medens mange af Russerne have faaet saa meget Rum, at det næsten er latterlig stort. De uheldige Følger af dette dobbelte Forhold kunne let begribes, og der behøves upaatvivlelig en vis Overbærenhed med Manglerne for at er- klære sig tilfreds med Udstillingen som Helhed, skjøndt denne paa flere Omraader vistnok er sær- deles righoldig og fyldestgørende. Efter Sigende har man ingensteds forhen havt saa omfattende Udstillinger til Belysning af Fremskridtene i Bog- trykkeri, Stentrykkeri og lignende Virksomheds- grene, af Telegraf og Forstvæsenet Tilbehør, af Jernveissager og af Gjenstande fra Marinen; midt imellem disse staaer den Baad, som Peter den Store egenhændig tømrede, da han for at indføre det europæiske Orlogssystem i Kusland begyndte selv at lære Skibsbyggeriet. Mellem Udlandets Udstillingssager fremhæves bl. A. svenske Ertser og især, hvad Sverige (og Wurtemberg) har præsteret i Afdelingen for Under- visningsmidler. Wiener-Verdens - Udstillingen Regeringen i Sveits har bevilget 400,000 Frks. til Sveits Deltagelse i den store Verdens- udstilling i Wien 1873. Hvad vil der blive be- vilget hos os? Tog (il Udstiiliflageiie Igaar ankom dei heitil et Tog paa hen ved tusind Personer, Det er udgaaet fra Stockholm, men paa Vcien har der sluttet sig halvandet Hundrede Mennesker dertil fra Goteborg, et halvt Hundrede fra Kristiania og enkelte fra -Ørebro, Eskildtuna, Norrköping og Linköping. Idag ventes der et Tog fra Vordingborg paa et halvt hundrede Personer, og i Slutningen af Maaneden — den 26de og 28de — ventes der Tog fra Kristianssand og fra Kolding; det sidste log vil rimeligvis tælle henved tre hundrede Personer. Idag ankommer der et Tog paa 150 Personer fra Odense. We Idstillingsgjeiistande. I Glashallen er der i disse Dage blevet opstillet en Samling af Sølvsager fra Guldsmedbolaget i Stock- holm; blandt de udstillede Sager sees den største Sølvopsats, som vistnok fiddes ighele Udstillingen. Bagved denne Samling er der opstillet en Del Haandskydevaaben fra Huskvarn Fabrik i Sverige. Solgte Udstillhigsgjenstande. Rundt om i Udstillingens forskjellige Afdelinger seer man stadig flere og flere Gjenstande mærkede med »Solgt»; i den sidste Tid er det dog navnlig mindre Gjenstande, der ere bievne forsynede med dette Mærke, saaledes Kallipastefigurer fra H. C. Brix, Smykker fra Christgau, Vægte og Instru- menter fra Mekanikus G. W. Klein, et Blomster-