Udstillingstidende
År: 1872
Forlag: C. Ferslew & Co.s Trykkeri
Sider: 108
UDK: 91 (48) (064)
Dette Blad trykkes i C. Ferslew & Co.s Trykkeri i Udstillingens Maskinafdeling.
(Nr. 1, 3-26 )
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fastgjiore et Soluhr, naar kun Foden bliver afpasset
efter Husets Beliggenhed for Verdenshjørnerne.
Naar man da vil se hvad Klokken er, skyder man
det tæt op til Vinduet eller Karmen, hvorved det
kommer til at indtage den rette Stilling. Paa
denne Maade kan det i Almindelighed anvendes i
alle Vinduer i samme Hus, tidt i samme Gade.
Da Solens Straaler brydes ved at gaa igjennem
Enderne, maa man lukke Vinduet op, naar man
ønsker at Soluhret skal angive Klokkeslettet saa
nøiagtigt som muligt.
Sand Soltid aflæses midt paa Skalaen, og
bliver 4 Gange i Aaret lig Middeltid, nemlig 14de
April, 13de Juni, 31te August og 24de December.
1 Midten af Februar er Middelklokken omtrent 1/<
Time foran Sandklokken; sidst i Oktober og først
i November er det Modsatte Tilfældet. Naar man
vil se hvad Klokken er i Middeltid (det i det
daglige Liv brugte Klokkeslet), maa man i Skalaen
opsøge vedkommende Dato; findes denne ikke an-
given, lægger man Mærke til, hvilken af de an-
førte, der nærmest passer. I det Bælte af Skalaen,
man saaledes har fundet, angiver Skyggen af
Stiften Middeltid. Falder Skyggen her paa en af
Timestregerne, derunder Halvtimestregerne ind-
befattede, er Klokkeslettet fulde hele eller halve
Timer; falder den derimod imellem to Time-
streger, kan man erholde det nøjagtigste Klokke-
slet ved at anvende Skalaen som en geometrisk
Maalestok, idet man seer efter, hvor mange
Skjæringspunkter, der er fra det Sted i Time- ■
stregen, hvor Skyggen falder, til det Sted i samme,
hvor Middeltiden skal soges. Antallet af Mellem- '
rummene angiver, hvormeget Klokken er mere ;
eller mindre, end hvad Timestregen angiver. Paa
Instrumenter med Stilleapparat efter Ækvations-
tiden rammer Skyggen ingen Timestreg, uden
naar Middeltiden er fulde hele eller halve Timer.
At opstille et Soluhr rigtigt er meget let,
naar man blot har et iwiagtigt gaaende Uhr ved
Haanden, og Solen skinner. Pladen, hvorpaa det
skal staa, maa være vandret. Man sætter Instru-
mentet derpaa og dreier det, indtil det angiver
det rigtige Klokkeslet, hvorpaa det fastgjøres.
Under Fastgørelsen maa man passe, at det ikke
kommer ud af den rette Stilling. For at kunne
opstille et Soluhr rigtigt, maa man i det Øieblik,
da man foretager sig dette, have et paalideligt
Uhr ved Haanden, og vide, hvilket Steds Klokke-
slet det angiver, ligesom man ogsaa helst
maa kjende den neiagtige Ækvationstid, som
erholdes ved at tage Forskjellen mellem KL 12
Soltid (o: naar Solen culminerer) og Klokken 12
Middeltid. Naar Kulminationen finder Sted an-
gives i Middeltid ud for hver Dag i Aaret i Skriv-
og Reise-Kalenderen.
Stiften og Skalaen maa ikke stødes eller trykkes.
For at beskytte et Instrument mod Veirligets
Indflydelse paa Metallet, kan det forsynet med
forgyldt Skala og Platintraad, eller med et Dæksel
af Glas, Træ osv.
SSvad man siger om os? Af de
udenlandske Korrespondenter fra Tydskland, Bel-
gien, Frankrig osv., som tidligere ere bebudede,
har nu en Brevskriver til »Neue freie Presse» i
Wien ladet høre fra sig. Han synes rigtignok at
have skrevet sit første Brev efter et meget løst
Indtryk, men vi kunne dog gjerne omtale det,
især da han er meget velvillig. Noget af det
Første, han omtaler, er — i Anledning af
Udstillingens Beliggenhed — naturligvis Tivoli,
som han kalder et enestaaende Etablissement,
som har bidraget mere til at forædle vort Folks
Fornaielser, end en hel Hob Methodistprædikanter
kunde virke. Ved selve Udstillingen roser han
baade Bygningens Ydre og dens indre Indretning,
selvfølgelig Gaardhallen fremfor Alt: den minder
ham om Midterpartiet paa den sidste Udstilling i
London. De udstillede Sager har han knap faaet
Tid til at gjøre sig kjendt med, men Malerierne
dømmer han dog rask om — de norske synes
ham langt bedre end de danske. I det Hele,
siger han, at de tre smaa nordiske Riger have
præsteret saa Meget, at hvis Wiener-Verdens-
udstillingen næste Aar bliver forholdsvis lige saa
meget bedre, saa kunne Wienerne og deres Gjae-
ster være glade — og gid de maa blive det!
Miisiken i Udstillingen. Efter hvad
vi erfare, vil der fra en af de første Dage blive