Udstillingstidende

År: 1872

Forlag: C. Ferslew & Co.s Trykkeri

Sider: 108

UDK: 91 (48) (064)

Dette Blad trykkes i C. Ferslew & Co.s Trykkeri i Udstillingens Maskinafdeling.

(Nr. 1, 3-26 )

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
fastgjiore et Soluhr, naar kun Foden bliver afpasset efter Husets Beliggenhed for Verdenshjørnerne. Naar man da vil se hvad Klokken er, skyder man det tæt op til Vinduet eller Karmen, hvorved det kommer til at indtage den rette Stilling. Paa denne Maade kan det i Almindelighed anvendes i alle Vinduer i samme Hus, tidt i samme Gade. Da Solens Straaler brydes ved at gaa igjennem Enderne, maa man lukke Vinduet op, naar man ønsker at Soluhret skal angive Klokkeslettet saa nøiagtigt som muligt. Sand Soltid aflæses midt paa Skalaen, og bliver 4 Gange i Aaret lig Middeltid, nemlig 14de April, 13de Juni, 31te August og 24de December. 1 Midten af Februar er Middelklokken omtrent 1/< Time foran Sandklokken; sidst i Oktober og først i November er det Modsatte Tilfældet. Naar man vil se hvad Klokken er i Middeltid (det i det daglige Liv brugte Klokkeslet), maa man i Skalaen opsøge vedkommende Dato; findes denne ikke an- given, lægger man Mærke til, hvilken af de an- førte, der nærmest passer. I det Bælte af Skalaen, man saaledes har fundet, angiver Skyggen af Stiften Middeltid. Falder Skyggen her paa en af Timestregerne, derunder Halvtimestregerne ind- befattede, er Klokkeslettet fulde hele eller halve Timer; falder den derimod imellem to Time- streger, kan man erholde det nøjagtigste Klokke- slet ved at anvende Skalaen som en geometrisk Maalestok, idet man seer efter, hvor mange Skjæringspunkter, der er fra det Sted i Time- ■ stregen, hvor Skyggen falder, til det Sted i samme, hvor Middeltiden skal soges. Antallet af Mellem- ' rummene angiver, hvormeget Klokken er mere ; eller mindre, end hvad Timestregen angiver. Paa Instrumenter med Stilleapparat efter Ækvations- tiden rammer Skyggen ingen Timestreg, uden naar Middeltiden er fulde hele eller halve Timer. At opstille et Soluhr rigtigt er meget let, naar man blot har et iwiagtigt gaaende Uhr ved Haanden, og Solen skinner. Pladen, hvorpaa det skal staa, maa være vandret. Man sætter Instru- mentet derpaa og dreier det, indtil det angiver det rigtige Klokkeslet, hvorpaa det fastgjøres. Under Fastgørelsen maa man passe, at det ikke kommer ud af den rette Stilling. For at kunne opstille et Soluhr rigtigt, maa man i det Øieblik, da man foretager sig dette, have et paalideligt Uhr ved Haanden, og vide, hvilket Steds Klokke- slet det angiver, ligesom man ogsaa helst maa kjende den neiagtige Ækvationstid, som erholdes ved at tage Forskjellen mellem KL 12 Soltid (o: naar Solen culminerer) og Klokken 12 Middeltid. Naar Kulminationen finder Sted an- gives i Middeltid ud for hver Dag i Aaret i Skriv- og Reise-Kalenderen. Stiften og Skalaen maa ikke stødes eller trykkes. For at beskytte et Instrument mod Veirligets Indflydelse paa Metallet, kan det forsynet med forgyldt Skala og Platintraad, eller med et Dæksel af Glas, Træ osv. SSvad man siger om os? Af de udenlandske Korrespondenter fra Tydskland, Bel- gien, Frankrig osv., som tidligere ere bebudede, har nu en Brevskriver til »Neue freie Presse» i Wien ladet høre fra sig. Han synes rigtignok at have skrevet sit første Brev efter et meget løst Indtryk, men vi kunne dog gjerne omtale det, især da han er meget velvillig. Noget af det Første, han omtaler, er — i Anledning af Udstillingens Beliggenhed — naturligvis Tivoli, som han kalder et enestaaende Etablissement, som har bidraget mere til at forædle vort Folks Fornaielser, end en hel Hob Methodistprædikanter kunde virke. Ved selve Udstillingen roser han baade Bygningens Ydre og dens indre Indretning, selvfølgelig Gaardhallen fremfor Alt: den minder ham om Midterpartiet paa den sidste Udstilling i London. De udstillede Sager har han knap faaet Tid til at gjøre sig kjendt med, men Malerierne dømmer han dog rask om — de norske synes ham langt bedre end de danske. I det Hele, siger han, at de tre smaa nordiske Riger have præsteret saa Meget, at hvis Wiener-Verdens- udstillingen næste Aar bliver forholdsvis lige saa meget bedre, saa kunne Wienerne og deres Gjae- ster være glade — og gid de maa blive det! Miisiken i Udstillingen. Efter hvad vi erfare, vil der fra en af de første Dage blive