Frue Kirkes Spir

— 8 — skænker til Formaalets Fremme, sikrer de fornødne Midler ogsaa hertil, har allerede Konsistorium overfor Giveren stærkt fremhævet, at Vor Frue Kirke er ganske blottet for Midler til at bestride de med det mægtige Spir følgende Udgifter til Ved- ligeholdelse m. v., saa at det er en nødvendig Forudsætning for Gavens Modtagelse, at det lykkes at formaa Stat eller Kommune til at paatage sig alle saadanne Udgifter. Under- tegnede Damkier og Paulli maa tillige fremhæve, at det heller ikke vil være muligt at lægge disse Udgifter over paa den københavnske Kirkeligning. Selv om det maatte lykkes at opnaa en endelig Ordning af Ligningen af Kirkernes Udgifter til Vedligeholdelse og Drift under Eet over hele Staden — den nugældende Lov herom af 28. Februar 1908 gælder kun ind- til den 31. Marts 1913 — ere de Midler, der indkomme ad denne Vej, i Forvejen saa stærkt beslaglagte, at det paa ingen Maade vil kunne lade sig gøre yderligere at bebyrde de gen- nem Ligningen indkommende Midler med disse betydelige Udgifter. Og skulde det Tilfælde indtræffe, at man ikke op- naaede en Fornyelse af den gældende midlertidige Lov, vilde Følgen heraf blive, at Udgifterne ved Spirets Vedligeholdelse maatte lignes alene paa Vor Frue Sogns Beboere, hvad vi vilde finde gahske urimeligt. Heller ikke kunne vi — og heri er undertegnede Mackeprang enig med de to fornævnte Medlemmer — anse det for at være berettiget, at henvende sig til Staten om Bidrag hertil. Det maatte derimod blive Kommunens Sag at udrede disse Udgifter, hvilket er saa meget mere naturligt, som Hovedtanken med Spirets Opførelse er at tilføre Hovedstaden en Forskønnelse eller — som det almindelig hedder — „at forskønne Byens Silhuet«. Undertegnede Dybdal og Nyrop have ikke kunnet tiltræde denne Opfattelse. Da Spirets Bestemmelse er at gøre Kirken skønnere og anseeligere, mene vi, at Kirken bør bære de nævnte Udgifter, uden at vi iøvrigt finde Anledning til at komme ind paa Spørgsmaalet, hvorledes Udgifterne til Ved- ligeholdelsen af Landets monumentale Hovedkirker — her