Frue Kirkes Spir

— 15 — I Sandhed, som Forsvar for Spirets Anbringelse forekom- mer disse Argumenter os ringe nok, endsige da som Udtryk for at tilraade Gavens Modtagelse. Hvad Byens Silhuet angaar, have vi allerede udtalt os foran og skulle her kun gentage, at netop den Variation i Billedet, som det nuværende Taarn af en forholdsvis dog ret betydelig Højde og med den ejendommelige Afslutning i det mægtige forgyldte Kors paa det irrede Tag giver, forekommer os at være langt mere karakterisk end Tilføjelsen af et nyt barokt Spir til de mange, Hovedstaden har i Forvejen, vil blive. Og hvad de andre Forsvarsargumenter angaar, som Bygningsinspektøren anfører, hvem vil da borge for, at den Fagadeudsmykning, som han herefter vilde finde nødvendig, nogensinde kommer til Udførelse, og hvem vil overhovedet finde en saadan Udsmykning forsvarlig, naar den kun kan ske paa Bekostning af Kirkens græske Portal, hvis stemningsfulde Skønhed dog sikkert erkendes af enhver? Og hvis Bygnings- inspektørens Haab om, at man sluttelig — det er altsaa, naar Spiret er opført og Fagadeudsmykningen har fundet Sted — vil forsone sig med de Ofre, som Spirets Anbringelse vil medføre, nu ikke gaar i Opfyldelse? Man vil da sikkert ikke gaa til Spirets Nedbrydelse og Anbringelse af Korset igen i Stedet for, hvorimod man med Rette vil kunne bebrejde vor Tid, at den er gaaet for vidt i sin Iver for at forsyne Byen med „skønne Taarne" — saa vidt, at vi endog ikke har undset os for at ødelægge et for sin Tid og for sin Mester karakteristisk Bygningsværk. Hvor ødelæggende for Bygningen Spirets Anbringelse vil virke, vil ses af det vedlagte Fotografi (se efterstaaende Re- produktion, Side 16), paa hvilket Frue Kirke med det paa- tænkte Spir er anbragt i Midten med Ulms Domkirke paa den ene Side og Antwerpens Domkirke paa den anden Side (alle i samme Maalestok). Medens Taarn og Spir paa de to frem- mede Domkirker udgøre en naturlig Enhed med selve Byg- ningerne og saa at sige vokse ud af disse, knuges Frue