Frue Kirkes Spir

— 17 — Kirkes Bygning af sit Spir og bliver til intet under Trykket af det. Ved Anbringelse af Spir paa den nuværende Frue Kirke vil der aldrig kunne tilvejebringes et saadant Helheds- indtryk, som de to andre her anførte Bygninger bibringe Beskueren, og i Stedet for at forøge Kirkebygningens Høj- hed og Anseelse vil Spiret tvertimod bidrage til at gøre den fattigere ved at betage den det karakteristiske, der nu er ved den, nemlig dens massive Enkelthed. Det er ingenlunde vor Mening at ville bestride Berettigel- sen af enhver ny Tilføjelse til en ældre Bygning, selv om den vilde komme i Strid med den ældre Bygnings Stil. For det første maa Nyttehensyn her kunne gøre sig gældende; men herom er der jo her aldeles ikke Tale. Ejheller nødvendig- gør Taarnets eller Kirkens nuværende Tilstand nogen Om- bygning eller lignende, med hvilken Spirets Opførelse kunde sættes i naturlig Forbindelse. Som Bygningsinspektøren og- saa siger i sin ovenfor citerede Skrivelse: „Kirken som saa- dan kan ikke have nogen Interesse af at faa Spiret anbragt.« Men naar dette ikke er Tilfældet, men Opførelsen sker af andre Hensyn — som in casu for at pryde Byen — maa det dog i det mindste kræves, at der tages det Hensyn til Byg- ningen, at denne ikke samtidig lider derunder som Bygnings- værk betragtet, hvad jo imidlertid i høj Grad vilde ske her. Og vi kende intet Tilfælde, hvor saaledes som her Tilbyg- ningen tilhører en Stilart, der kunsthistorisk set er ældre end den Bygning, hvortil den knyttes. Thi det kan ikke noksom betones, at selv om Frue Kirkes Mure gemme Rester af den i 1807 ødelagte Kirke, er Kirken dog et selvstændigt Bygnings- værk, der intet har med sin Forgænger at skaffe, saa vist som det ikke er Murstenene, der gør en Bygning til et Kunstværk. Det historiske Moment, der skulde tale for Spirets Genrejs- ning, kunne vi derfor saa lidt faa Øje for, at vi tvertimod maa mene, at der ved Spirets Rejsning paa det nuværende Taarn, der maa ses i Forbindelse med Kirkebygningen, som 2