Frue Kirkes Spir

— 19 — om Spirets Rejsning. Vi henlede i denne Henseende særlig Opmærksomheden paa det af Arkitekt Fred. L. Levy udgivne „Bidrag til Frue Kirkes Spirs Historie efter 1728“ med dets Redegørelse for dette Spirs Tilblivelse og Vanskæbne gennem Tiderne — Ulykken i 1807 var jo ikke den eneste, som ramte Frue Kirkes Spir —, og vedlægge en fra samme til Udvalget indsendt Skrivelse med Bilag, hvori han henleder Opmærk- somheden paa et formentligt Misforhold imellem Frue Kirkes Taarns Grundflade og Spirets Højde. Vi tillægge Største- parten af de i denne Retning fremkomne Udtalelser en saadan Vægt, at det — i Særdeleshed naar Hensyn tages til Bevæge- ligheden i Opfattelse og Vurdering af Kunsten — vilde fore- komme os meget utilraadeligt i et Tilfælde som dette at give efter for en mulig Folkestemning, hvis Dybde og Varighed man dog ikke er i Stand til at maale. Vi vilde derfor finde det meget betænkeligt for Kirkestyrelsen over for Frem- tiden at paatage sig det Ansvar, som vilde følge med, at Til- naaede kun, at der kappedes 6 Alen af Fløjstangen, hvorefter Konsistoriet i 1760 meget mod sin Vilje af Regeringen blev tvunget til at overtage „den store og usædvanlig kostbare Machine“. En lille Menneskealder efter var dets Tilstand saa slet, at det maatte restaureres (1791 — 96), hvilket medførte en Udgift af ca. 70,000 Daler Cour., i Nutidsmønt svarende til ca. 220,000 Kr. Den 5. September 1807 tændtes Spiret i Brand. Ved dets Fald knustes Hvælvingerne, men Ydermurene saavel af det meget høje, nærmest gotisk virkende, omend af Barokken prægede Høj- kirke som af de to Sideskibe blev staaende, saaledes som det bl. a. fremgaar af en samtidig, af Bredal udført, hoslagt i Fotografi medfølgende, Akvarel i Nationalmuseets Arkiv (se omstaaende Re- produktion). En Rekonstruktion havde saaledes vel været mulig, men dette laa ganske udenfor Tidsaanden, og den nye Kirke, der rejstes i Aarene 1811—29 af C. F. Hansen, blev ganske et Værk i Tidens Stil, Klassicismen. Væsentlig som Følge heraf fik den heller ikke den gamles stolte Rejsning. Medens Højkirkens » Mure tidligere havde en Højde af 66 Fod, blev de nuværende Ydermure kun 51 Fod høje, og samtidig samledes alle tre Skibe under et Tag, der blev langt lavere end tilforn, medens den middelalderlige, senere til ydre Sideskibe omdannede Kapelkrans nedreves. 2*